Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 21. jun. 2012 KL. 16.30

Bali-bombemand skal 20 år i fængsel

Chefanklageren i Indonesien havde krævet livsvarigt, men manden bag Bali-bomben får dom på 20 års fængsel.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Umar Patek skal tilbringe de næste 20 år i fængsel.

Det afgjorde en indonesisk domstol torsdag, og dermed har Indonesien sat punktum for 10 års efterforskning og retssager efter terrorbomben på ferieøen Bali i 2002.

Bomben dræbte 202 mennesker, herunder tre danskere.

Udtrykte anger
Den indonesiske chefanklager havde ellers krævet livstidsfængsel til Umar Patek, der var blev kendt skyldig i planlægning af mord og for at have lavet bomben.

Da retssagen mod Umar Patek begyndte i februar, krævede anklager Bambang Suharyadi dødsstraf for Patek.

Men anklageren siger, at den mistænkte siden udviste samarbejdsvilje og udtrykte anger.

»Anklagemyndigheden anbefaler livstidsfængsel. Han har samarbejdet og været venlig under efterforskningen«, sagde anklager Bambang Suharyadi inden dommen.

Anhold i Abbottabad
Umar Patek blev anholdt i Pakistan i byen Abbottabad i januar i fjor.

Det var fire måneder før, at lederen for al-Qaeda, Osama bin Laden, blev dræbt af amerikanske elitesoldater i samme by i maj.

Patek anklages for at have samlet de bomber, der eksploderede på to natklubber på Bali den 12. oktober 2002.

Han menes også at stå bag en bombe, der eksploderede i en kirke i den indonesiske hovedstad, Jakarta, juleaften 2000.

Undskyldning
Patek gav tidligere i maj en undskyldning til de dræbtes pårørende.

»Jeg beklager, hvad jeg har gjort. Jeg undskylder til familier til de dræbte - indonesere og udlændinge«, sagde han.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

ritzau