Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. jun. 2012 KL. 16.26

USA's højesteret tillader Obamas sundhedsreform

USA's Højesteret finder sundhedsreformen lovlig. Den pålægger indbyggerne at få en sundhedsforsikring.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

'OBAMACARE'

Obamas lov om obligatoriske sundhedsforsikringer trådte i kraft i 2010.

Den skal gøre op med de problemer, de private forsikringsordninger hidtil at skabt, fordi en del amerikanere ikke havde råd til sundhedsforsikringer eller ikke kunne få dækning for kroniske lidelser.

Reformen medfører bl.a.

  • behandling til kronisk syge, der førhen ikke kunne få dækning
  • forsikringsselskaberne får forbud mod at nægte forsikringer af børn med sygdomme
  • selskaberne får forbud mod at opsige forsikringer, hvis policeindehaverne bliver syge
  • selskaberne får forbud mod at sætte grænser for betalingen af nødvendige behandlinger
  • unge op til 26 år forbliver under forældrenes forsikring
  • støtte til fattige familiers forsikringspræmier
  • øvre grænser for egenbetaling til mennesker med kroniske lidelser

Forsikringerne giver sygdomsdækning til omkring 30 millioner amerikanere, der hidtil ikke har været sikret midler til lægebehandling, hvis de bliver syge. Også ca. 60.000 mennesker, der på grund af i forvejen kendte lidelser ikke kunne få sikring, har fået adgang til behandling via reformens forsikringer.

Kongressen kan pålægge amerikanerne at købe en sundhedsforsikring, uden at det strider mod grundloven.

Det fastslår USA's Højesteret, der dermed tager stilling til et centralt element i præsident Barack Obamas sundhedsreform, som skal sikre alle amerikanere adgang til behandling for sygdomme.

Sundhedsforsikringerne har været et af Barack Obamas slagnumre, en nøglereform for hans politik og hans virke som præsident.

Skattelovene tillader forsikringskrav
Retten godkender kravene om, at borgerne skal købe en forsikring eller risikere at få en bøde og tillader dermed i det store hele loven. Men den tillader det efter skattebestemmelserne og ikke efter erhvervslovene, fremgår det.

DOKUMENTATIONLæs Højesterets dom (eksternt link - på engelsk)

Lovens »krav om at bestemte individer betaler en bøde for ikke at anskaffe en sygeforsikring kan med rette karakteriseres som en skat. Fordi grundloven tillader sådan en skat, er det ikke vor opgave at forbyde det eller dømme dens fornuft eller rimelighed«, lyder begrundelsen fra retsformanden, højesteretsdommer John Roberts.

Dommen skete med et lille flertal: Fem af de ni dommere stemte for at tillade loven, der kendes som 'obamacare' i USA.

Historisk afgørelse
Den har været ventet som en af de mest afgørende afgørelser fra Højesteret i mands minde.

Reformen indebærer, at alle amerikanere skal forpligtes til at tegne en sundhedsforsikring. Til gengæld skal forsikringsselskaberne optage alle - også for eksempel børn og unge med kroniske sygdomme.

Imidlertid har reformen mødt hård modstand fra republikansk side, hvor den ses som et utilbørligt indgreb i borgernes personlige frihed. Demokraterne har protesteret mod dén udlægning og peget på, at amerikanerne også er pålagt at tegne en ansvarsforsikring, når de skaffer sig et automobil.

LÆS OGSÅAmerikanerne siger nej til Obamas sundhedsreform

En række republikanskledede stater har anlagt sag ved Højesteret for at få kendt de obligatoriske sundhedsforsikringer ulovlige.

Højspændt politisk slagmark
Interessen for afgørelsen er enorm i USA.

Præsident Obama og vicepræsident Joe Biden har på forhånd oplyst, at de vil vente på afgørelsen i præsidentkontoret Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, mens den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney står klar til at kommentere kendelsen kort efter at den er offentliggjort.

LÆS OGSÅNu indledes 'århundredets retssag' om Obamas sundhedsreform

Han har på forhånd ladet vide, at han vil ophæve dele af reformen, hvis han vinder det kommende præsidentvalg.

Paradoksalt nok er reformen bygget på lovgivning, Romney fik gennemført som guvernør for Massachusetts, påpeger avisen Washington Post.