EU's stats- og regeringschefer er blevet enige om hovedlinjerne i en vækstpakke til en værdi af knap 900 milliarder kroner, der skal skabe arbejdspladser i den kriseramte union.

Det meddeler EU-præsident Herman van Rompuy, kommissionsformand Manuel Barroso og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et fælles pressemøde i Bruxelles.

»Nu har vi faktisk bygget grundstene til en ny job- og vækstpagt«, siger Helle Thorning-Schmidt.

De 27 stats- og regeringschefer har endnu ikke vedtaget pagten formelt, fordi de endnu mangler at nå til enighed om enkelte punkter, men den danske statsminister forventer, at pagten er helt på plads i morgen.

Undervejs i måneder
I måneder har EU's stats- og regeringschefer talt om, at det ikke er nok at trimme de offentlige budgetter, men at der også er behov for offentlige investeringer for at skabe vækst og arbejdspladser.

Synspunktet har især vundet indpas, efter at socialisten Francois Hollande blev valgt som præsident i Frankrig.

LÆS MEREHer er topmødets buzzwords

Pengene i vækstpakken kommer især fra to kilder.

Den ene store pose penge kommer fra overskydende midler i EU’s strukturfonde, hvoraf en del måske ikke ville være blevet brugt under normale omstændigheder, mens resten ville være gået til andre ting end målrettet jobskabelse, som det nu bliver tilfældet.

Den anden store pose penge skal komme fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), der låner penge ud til den offentlige og private sektor til projekter af europæisk interesse.

Medlemsstaterne sprøjter cirka 75 milliarder kroner i bankens egenkapital, og Danmarks bidrag forventes at udgøre omkring 1,7 milliarder kroner.

DI tror på effekt
Vækstpagten kan også komme Danmark til gode, vurderer Europapolitisk chef Sinne Backs Conan fra Dansk Industri.

Hun fremhæver blandt andet, at vækstpakken giver Den Europæiske Investeringsbank bedre muligheder for at stille garantier for lån, som virksomheder optager, og at det gør det nemmere for virksomhederne at finde finansiering.

»Det vil sige, at du pludselig kan få gang i nogle projekter, som man ellers ikke ville have fået gang i, og på den måde kan det vise sig, at en investering på 1,7 milliarder bliver langt mere værd i reelle termer, fordi der kommer flere projekter i gang, og det generer nogle arbejdspladser«, siger hun.

Sinne Backs Conan tør ikke sætte tal på, hvor mange penge Danmark eventuelt kan få ud af vækstpagten, men hun kan godt se muligheder for projekter i Danmark.

»Jeg tror især, at der på infrastruktur-området vil være rigtig god muligheder. Der er stadig veje i Danmark, der skal bygges og udbygges, og der er et jernbanenet«, siger hun.

Sinne Backs Conan understreger, at grundpræmissen for vækst er ro og stabilitet i EU-landenes budgetter.