Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. jul. 2012 KL. 06.35

Afghanere kræver hævn for kvindehenrettelse

Henrettelsen af en kvinde på grund af utroskab i nærheden af Kabul får flere til at kræve hævn over Taleban.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

Sayed Jalal rynker sine øjenbryn i vrede og sværger at hævne den offentlige henrettelse af en kvinde foran en større folkemængde i nærheden af hovedstaden Kabul. En episode der har medført skarp fordømmelse fra afghanske myndigheder og USA.

Taleban har nægtet at skulle være involveret i drabet i Parwan-provinsen, hvor en ukendt kvindes hoved og krop blev gennemhullet af kugler affyret på klods hold - angiveligt som straf for utroskab.

LÆS OGSÅJubel da Taleban henretter kvinde offentligt

Myndighederne i Kabul skyder skylden for drabet på den islamistiske gruppe.

»Vi vil tage hævn for dette. Deres brutalitet og disse umenneskelige handlinger er grunden til, at vi hader Taleban«, siger en 42-årige butiksindehaver i byen Charikar, der er hovedstad i Parwan-provinsen omkring 25 kilometer syd for Shinwari, hvor drabet fandt sted.

Skudt foran 150 mænd
Henrettelsen blev optaget på en tre minutter lang video, som nyhedsbureauet Reuters er kommet i besiddelse af.

Videoen viser en kvinde iført sjal, som bliver skudt gentagne gange foran 150 mænd, der bifalder og lovpriser drabsmændene og kalder dem »mujahedinere« - et udtryk Taleban bruger om sig selv.

Natos øverstbefalende i Afghanistan, general John Allen, kalder drabet »en ugerning af ubeskrivelig grusomhed«.

LÆS OGSÅAfghanistan får 96 milliarder kroner i udviklingsstøtte

Andre i Charikar, hvorfra en lille grusvej fører til Shinwari, beklager sig over det, som de kalder Talebans voksende indflydelse på deres engang så relativt fredelige egn omkring en times kørsel fra Kabul.

»Taleban skaber frygt og forsøger at regere os med terror, men det vil aldrig lykkes dem«, siger 30-årige Najibullah, der bor i Charikar.

Taleban afviser beskyldningerne ifølge talsmand Zabihullah Mujahid.

Parwans guvernør, Basir Salangi, siger, at Taleban udførte drabet i hans provins for otte dage siden.

ritzau