Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 12. jul. 2012 KL. 18.37

Eftersøgning indstilles - fire savnes efter lavine

Ni personer er døde i Frankrig. Tidligst i morgen genoptages eftersøgningen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Redningsholdene har indstillet eftersøgningen efter overlevende i bjergene omkring Mont Blanc, hvor en fatal lavineulykke har kostet mindst ni mennesker livet.

Det rapporterer det franske nyhedsbureau AFP torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

»Lavineområdet er blevet gennemgået. Eftersøgningerne vil starte igen i morgen afhængigt af vejret«, fortæller den lokale politimand Bertrand Francois.

Flere savnes fortsat
Fire mennesker er fortsat savnede på bjergmassivet i Alperne, og derfor frygtes dødstallet efter ulykken at stige.

De ni døde er tre tyskere, tre briter, to spaniere og en person fra Schweiz. De fire savnede er briter og spaniere.

LÆS OGSÅHelikoptere og redningsfolk leder efter fire bjergbestigere

Udenrigsministeriet oplyser til Ritzau, at to danskere har været involveret i ulykken. Begge overlevede, men den ene er kvæstet.

De lokale myndigheder betegner ulykken som »den mest dødelige i de seneste år«.

Kort efter klokken 10 lykkedes det redningsfolk at få de første fem bjergvandrere ført ned af bjerget Mont Maudit, skriver det lokale medie ledauphine.com.

Kvæstet slog alarm
Det var én af de kvæstede, som klokken 5.25 torsdag morgen slog alarm, efter lavinen havde ramt gruppen.

Mont Maudit er med 4465 meter det tredjestørste bjerg i dette område af Alperne.

LÆS OGSÅBjergbestiger efter dødeligt lavineskred: Mont Blanc er farligst lige nu

Om sommeren bruger bjergvandrere og -klatrere bjerget til at nå op på Mont Blancs tinde.

Bjergvandrerne på Mont Maudit bestod af to grupper. I hver gruppe var deltagerne knyttet sammen med et tov.

/ritzau/AFP

ritzau