Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. jul. 2012 KL. 22.12

Nazitatovering tvinger russisk sanger ud af tysk operafestival

Bayreuth Festival i Tyskland har en 'dårlig historie' med nazister.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den russiske sanger Evgeny Nikitin har måttet opgive sin hovedrolle i operaen 'Den Flyvende Hollænder' under Bayreuth-festivalen i Tyskland, fordi han har en nu overtatoveret nazi-tatovering.

Det skriver CNN.

Ifølge festivalens talsmand, Gunther Philipowski, var tatoveringen 'et problem for Bayreuth', fordi festivalen, der er én af verdens bedste kendte operabegivenheder, har en ømtålelig historie med nazister.

LÆS DEBATINDLÆGBayreuth trækker en streg

»Bayreuth har en dårlig historie med nazisterne. Det er klart, at vi må være forsigtige med den del af historien og tage afstand fra den«, siger Gunther Philipowski til CNN.

Han henviser til, at Richard Wagner, som festivalen er dedikeret til, længe blev associeret med antisemitisme og samtidig var én af Adolf Hitlers ynglingskomponister. Hitler deltog derfor jævnligt i Bayreuth-festivalen.

Fortryder tatovering fra teenagetiden
Den russiske basbaryton Evgeny Nikitin fik sin tatovering af hagekorset, da han som ung var med i et heavy metal band.

»Jeg fik tatoveringen lavet, da jeg var ung. Det var en kæmpe fejl i mit liv og jeg ville ønske, at jeg aldrig havde gjort det«, siger Evgeny Nikitin ifølge CNN i en meddelse fra Bayreuth Festival.

LÆS OGSÅLiedsangens uundgåelige mester har sunget sidste vers

Tatoveringen er nu tatoveret over, men der findes stadig videoer på youtube, hvor den kan ses, og det er for meget for festivalen.

Derfor har Evgeny Nikitin nu trukket sig fra listen af optrædende i Wagner-operaen 'Den Flyvende Hollænder', som han skulle have haft premiere på onsdag.