Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 11. sep. 2006 KL. 13.15

Araberne føler sig som de største terrorofre

I den arabiske verden er sympatien for USA for længst væk. Araberne mener, at USA misbrugte angrebet til at undertrykke muslimer – hvis det da ikke i virkeligheden var CIA, der stod bag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Da det amerikanske Senat i fredags officielt konkluderede, at Iraks ekspræsident Saddam Hussein ingen forbindelse havde til terrornetværket al-Qaeda – og dermed heller ikke til terrorangrebet 11. september – trak det store overskrifter i de arabiske medier.

»En krig bygget på løgn« hed en overskrift i saudiarabiske Arab News, der i går på lederplan konkluderede:

»De usandheder, der førte USA ind i det irakiske kviksand, har ganske vist længe været åbenbare, men denne rapport gør ikke sagerne mindre besværlige for Det Hvide Hus«.

Den triumferende tone var tydelig. Senatsrapporten bekræfter i store træk den alment accepterede historie i den arabiske verden: At 11. september måske nok var en forfærdelig terrorhandling, men den passede lige ind i USA’s planer – og terrorens største ofre var araberne og muslimerne selv.

Præsident Bush brugte 11. september som kampråb, da han skulle samle opbakning til invasionerne i Afghanistan og Irak.

USA og Israel bag 11.september
De fleste arabere trak på skuldrene over Afghanistan-krigen – de færreste muslimer er enige med Taleban. Men da også Irak blev udpeget som syndebuk, følte de, at der tegnede sig et mønster. Og med skandalen i Abu Ghraib-fængslet i 2004 blev holdningen slået fast.

Pludselig lignede det en koordineret kampagne mod muslimer i almindelighed, ikke blot de rabiate kvindeundertrykkere i Kabul. Gadens dom var, at USA ville skaffe billig olie, hjælpe Israel og undertrykke muslimer. Mange tror fortsat, at det i virkeligheden var CIA eller israelske Mossad, der organiserede 11. september.

Masken faldt af
For Mellemøstens største islamistbevægelse, Det Muslimske Broderskab i Egypten, der er gået markant frem i de seneste års parlamentsvalg, var 11. september den begivenhed, der rev USA’s demokratiske maske af.

»Efter 11. september og begivenhederne derefter er folk endelig blevet klar over, at USA ikke er en ven, men en fjende, der kæmper mod alle muslimer«, siger bestyrelsesmedlemmet Mohammed Beshr.

Politisk islam populært
En af eftervirkningerne efter 11. september-terroren var øget fattigdom i den arabiske verden, da både turiststrøm og udenlandske investeringer tyndede ud. Således er værdien af egyptiske pund blevet halveret de seneste fem år – og selv om det også skyldes dårlig økonomisk politik, er det USA, der får skylden.

Konsekvensen er øget tilstrømning til religiøse bevægelser, fordi de bliver set som de eneste, der er parat til at byde USA trods.

»Befolkningerne i almindelighed er blevet meget mere aktive inden for politisk islam. Og det kommer oven i den minoritet, der er grebet til vold og terror«, siger den egyptiske analytiker Diaa Rashwan.

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer