Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Der vil gå mange år, før samtlige aspekter omkring Anders Behring Breiviks massakre på 77 personer i Oslo og på øen Utøya sidste sommer bliver kendt af offentligheden.

Hovedparten af det materiale, som ligger til grund for rapporten fra den såkaldte 22. juli-kommission om de norske myndigheders håndtering af sagen, vil blive hemmeligstemplet.

Dele af materialet vil derfor først blive offentlig tilgængeligt om 60 år, skriver avisen Aftenposten. Konklusionerne i rapporten bliver offentliggjort mandag.

Vejdirektorat kunne have stoppet trafikken
Avisen VG skrev for nylig, at rapporten retter en skarp kritik af det norske politis håndtering af Breiviks terrorangreb.

Kritikken går blandt andet på, at politiet efter bilbombeangrebet på regeringskvarteret i Oslo ikke orienterede det norske vejdirektorats trafikcentral, der kunne have standset trafikken i Oslo.

LÆS MERENorsk politis indsats efter Breivik-angreb sables ned i rapport

12 hyldemeter med dokumenter ligger til grund for kommissionens konklusioner. Dokumenterne vil blive overdraget til Riksarkivet i Oslo.

»I forbindelse med, at kommissionen afslutter sit arbejde og overleverer rapporten til statsminister Jens Stoltenberg, overleveres dokumenterne til Riksarkivet«, siger sekretariatsleder Bjørn Otto Sverdrup til Aftenposten.

Bombesikret lager
Lageret ved Sognsvann i den norske hovedstad er bombesikret og indeholder flere af landets bedst bevarede hemmeligheder.

Rigsarkivet har besluttet, at alt opbevaringsværdigt materiale, som kommissionen har indsamlet, skal bevares intakt. Men der kan gå op til 60 år, før offentligheden får kendskab til detaljerne i de mange dokumenter.

Kommissionen har fået lovning på, at kun et fåtal personer i det nationale arkiv får adgang til materialet.

LÆS OGSÅBlogger går i brechen for Breivik

Kommissionen ønsker at trække en grænse mellem det, befolkningen har krav på at få at vide, og det, som fortsat bør være godt opbevarede hemmeligheder af hensyn til den nationale sikkerhed og personbeskyttelse.

Omkring 3.700 personer er blevet interviewet til rapporten, der ventes at være på flere hundrede sider.