Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

»Hvad vil I gøre, og er der nogen, der går af?«.

Det var i store træk essensen af, hvad de norske journalister havde at spørge den norske statsminister, Jens Stoltenberg, samt justist- og beredskabsminister Grete Faremo om på eftermiddagens pressemøde i Oslo.

Pressemødet blev afholdt på baggrund af offentliggørelsen af rapporten fra en speciel undersøgelseskommision, som har undersøgt de terrorangreb, Anders Behring Breivik gennemførte sidste sommer - samt myndighedernes håndtering af dem.

LÆS OGSÅFejl på fejl gav Breivik mulighed for massakrer

Og der er mange høvl til politiets arbejde 22. juli sidste år, men ansvaret hviler på landets øverste leder, sagde Jens Stoltenberg.

»Og det er mig. Jeg har ansvaret for det, der fungerede og det, der ikke fungerede«, åbnede Stoltenberg med at sige, hvorefter han gjorde det klart for de mange journalister, at regeringen selv har bestilt rapporten, og at den vil blive gransket intensivt.

»Vi bad om at få alle de usminkede fakta på bordet. Og vi har fået en både ærlig og ubehagelig rapport. Den skal vi bruge til at forstå, lære og handle efter. Det har jeg ansvaret for, og det har jeg tænkt mig at gøre. Det er den bedste måde, jeg kan handle på«, sagde statsministeren.

Ingen garantier mod ondskab
Også justist- og beredskabsminister Grete Faremo ytrede sig, før regnen af spørgsmål tog til fra salen.

Faremo erkendte i lighed med statsministeren, at rapporten er tung at læse, men at den kan og skal bruges konstruktivt.

»Rapporten påpeger flere brister. Vi må konstatere, at systemerne ikke stod sin prøve. Mange gjorde sit yderste. Det var ikke godt nok. Det kan vi læse nu, og den klarhed og vished kan være tung at bære«, sagde ministeren, men understregede, at der dog allerede er sket flere forbedringer med den centrale kriseledelse i landet siden Breiviks angreb. Og der er mere på vej.

»Man kan aldrig give garantier mod ondskab, men vi kan forsøge at stå bedst muligt rustet til mulige fremtidige angreb. Den udfordring tager jeg på mig med stor ydmyghed. Og politiet responstid på store hændelser skal forbedres. Vi arbejder med nye instrukser og nye ledelsesmæssige udfordringer på baggrund af rapporten, som vi gennemgår punkt for punkt«.

Det er ikke tiden til personspørgsmål
Og så gik spørgetimen i gang.

Første spørgsmål til Stoltenberg kom fra en kvindelig NRK-journalist, der ganske enkelt ville vide: »Vil du gå af?«.

Det mener Stoltenberg ikke, han skal.

»Min opgave at tage ansvar for, at vi handler med udgangspunkt i rapportens konklusioner. Og der er flere tiltag på vej, som vi snarest vil informere Stortinget om. Ligesom vi selvfølgelig anmoder politichefen om også at granske rapporten. Det er det, vi gør nu. Tidspunktet er ikke til at spekulere i personspørgsmål«, sagde statsministeren, og det blev et svar, han kom til at gentage rigtig mange gange i løbet af pressemødet.

LÆS OGSÅPolitiet satte kursen mod forkert ø under Breivik-angreb

Både Stoltenberg og Faremo gjorde det flere gange klart, at der siden 22. juli 2011 er iværksat omfattende tiltag som eksempelvis, at helikopterberedskabet er blevet styrket betydeligt, men de norske journalister gav ikke op.

»Den bedste måde at tage ansvar på, må være at gå af«, gentog endnu en journalist efter tre kvarters pressemøde.

»Nej, det er jeg ikke enig i. Jeg har lavet den vurdering, at den bedste måde at tage ansvar på er at få fakta usminket og ærligt på bordet. Så vi alle får forståelsen. Så vi kan lære - og allervigtigst iværksætte nye tiltag. Det står jeg for, og det er det, jeg vil gøre«, sagde Stoltenberg endnu en gang.

»Bør politichefen gå af«, spurgte en anden reporter, men fik igen at vide, at det ikke er tiden til personspørgsmål.

Det er derimod tiden til at handle, og »vi handler på grundlaget af denne rapport«, sagde Stoltenberg igen og igen.

Men hvad tiltagene mere konkret kommer til at bestå i, kom de norske journalister ikke meget tættere på.