Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. aug. 2012 KL. 08.10

Storbritannien om Assange-sag: Vi har ret til at storme Ecuadors ambassade

Stormløb vil være »et angreb på vores suverænitet«, siger Ecuador.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Wikileaks

Wikileaks.org blev lanceret i 2006 og beskriver sig selv som en medie-organisation, der ikke har til formål at tjene penge.

Deres formål er derimod at bringe vigtig information til offentlighedens kendskab, ved at anonyme kilder kan uploade fortrolige dokumenter og tv-klip på hjemmesiden.

I 2010 skabte WikiLeaks ravage med sine afsløringer fra Afghanistan-krigen. Senere fortsatte afsløringerne med dokumenter om Irak-krigen.

Organisationen har også vakt furore ved at offentliggøre 250.000 lækkede dokumenter fra USA’s udenrigstjeneste. De blev tilsyneladende kopieret af en soldat på en militærbase i Irak og overdraget Wikileaks, der gik i gang med at dele dokumenterne med udvalgte medier.

Assange-sagen

* I snart to år har Sverige forsøgt at få Julian Assange udleveret. Han er mistænkt, men ikke sigtet, for voldtægt.

* 7. december 2010: Assange overgiver sig til britisk politi

* 24. februar 2011: En britisk domstol fastslår, at Assange kan udleveres til Sverige

* 12. juli 2011: Assange indleder en appelsag mod domstolens beslutning

* 30. maj 2012: Julian Assange taber sin appelsag i den britiske højesteret, der fastslår, at udleveringsprocessen skal indledes senest den 28. juni

* 19. juni 2012: Assange går ind på Ecuadors ambassade i London og søger politisk asyl for at undgå udlevering til Sverige. Han frygter udlevering til USA

* 16. august 2012: Ecuador afslører, om det vil give Assange asyl

Kilde: Ritzau

Hvis Storbritannien stormer Ecuadors ambassade i London, vil det blive betragtet som en »fjendtlig og utålelig handling«.

Sådan lyder meldingen fra den ecuadorianske regering ifølge Reuters, efter at de britiske myndigheder har truet med at tiltvinge sig adgang til ambassaden for at få Wikileaks-grundlægger Julian Assange ud.

Assange har søgt tilflugt på den ecuadorianske ambassade gennem de seneste to måneder, efter at den britiske højesteret besluttede, at han skulle udleveres til Sverige, hvor han er efterlyst på grund af påståede seksuelle overgreb på to kvinder.

LÆS MEREEcuador: Briterne truer os i Assange-sag

En talsmand for det britiske udenrigsministerium oplyser, at briterne har loven på deres side, hvis et stormløb bliver aktuelt.

»Ifølge britisk lov kan vi skaffe os adgang til ejendommen, hvis vi advarer om det en uge i forvejen. Derved vil ambassaden ikke længere have diplomatisk beskyttelse«, siger talsmanden og fortsætter:

»Men den beslutning er endnu ikke truffet. Og det bliver den ikke i løbet af det nærmeste døgn. Vi vil understrege, at vi ønsker en diplomatisk løsning, som begge parter er indforstået med«.

LÆS ARTIKELWikileaks-stifter hyrer stjerneadvokat

Regeringen i Ecuador oplyser, at den klokken 14 i eftermiddag vil offentliggøre, hvorvidt den vil imødekomme Julian Assange' ønske om asyl.

Efter et møde med den ecuadorianske præsident, skriver udenrigsminister Ricardo Patino i en pressemeddelelse:

»Lad os sige det klart og tydeligt: Vi er ikke en britisk koloni. Kolonitiden er forbi«.

Til en flok journalister uddyber han:

»Det skridt, som briterne har meddelt os i et officielt dokument, hvis de gør alvor af at tage det skridt, vil det af Ecuador blive opfattet som en uvenlig, fjendtlig og utålelig handling, og vi vil betragte det som et angreb på vores suverænitet, og det vil tvinge os til at reagere på den hårdest mulige måde rent diplomatisk«, siger Patino ifølge Reuters.

Brud på international lov
Sammen med en stribe andre venstreorienterede, sydamerikanske lande, fastslår Ecuador, at et stormløb mod landets ambassade i London vil blive betragtet som et klart brud på international lov og en overtrædelse af Wien-konventionen.

Sverige har endnu ikke et anklageskrift klar mod Assange, men myndighederne er overbeviste om, at man har nok til at køre en retssag mod ham.

Assange frygter, at Sverige vil sende ham til USA, hvor han er overbevist om, at myndighederne vil have ham straffet for at have offentliggjort tusindvis af hemmelige diplomatiske beskeder.