Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. aug. 2012 KL. 00.13

Damaskus ramt af sygdomsudbrud

Civile i Syrien får det stadig sværere. De rige flygter og smider bilen i lufthavnen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Kloakvand er sivet ind i drikkevandet i den syriske hovedstad, Damaskus, og konsekvenserne er helt tydelige.

»I en enklave af udkanten af Damaskus er der 103 mulige tilfælde af colibakterier«, oplyser Richard Brennan fra verdenssundhedsorganisationen WHO til Reuters.

Han er ikke i tvivl om, at sygdomsudbruddene skyldes forurening af drikkevandet, selv om prøver fra området stadig bliver testet i laboratorier.

»Vi har hørt om andre enklaver, der er ramt, i andre områder af udkanten af Damaskus, men vi har ikke detaljer«, tilføjer han.

fakta

De fleste bakterier af arten Escherichia coli (colibakterier) er naturligt forekommende bakterier i menneskers og dyrs tarme, og forårsager dermed ikke sygdom. Visse grupper forårsager dog forskellige former for infektion.

De sygdomsfremkaldende colibakterier kan hovedinddeles i:

  • bakterier, der forårsager tarminfektioner
  • bakterier, der forårsager infektion udenfor tarmen, for eksempel blærebetændelse, nyre-bækkenbetændelse eller blodforgiftning.

Kilde: Statens Seruminstitut

61 af de smittede er børn under 10 år, og børn er særligt udsatte for diarre, understreger WHO.

Jagerfly bomber hospitaler
Hvad der yderligere forværrer situationen er, at 38 hospitaler og knap 150 andre klinikker i Damaskus er enten delvist eller helt ødelagte som følge af kampene mellem oprørere og regeringshær.

Det vides som regel ikke, om der bevidst sigtes efter hospitalerne i de luftangreb, som regeringshæren benytter mod oprøret. Men andetsteds i Syrien, i Aleppo, slog menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch tidligere på ugen fast, at regeringshæren med fuldt overlæg havde bombet et centralt hospital.

LÆS OGSÅ Syriske jagerfly angriber centralt hospital

Angrebet har medført skarp kritik, da det er et brud på folkeretten ikke at sikre eksempelvis hospitaler, har Human Rights Watch understreget.

Over en million på flugt
International Røde Kors har ifølge Reuters erklæret, at deres eksperter arbejder på at sikre vandforsyningen i Aleppo, Damaskus by, udkanten af Damaskus, Deir al-Zor og Homs.

Udbrud af diarre som følge af colibakterier er kun endnu en årsag for syrere til at forlade hus og hjem og flygte fra krigen. I alt er mere end 170.000 syrere registrerede som flygtninge i nabolandene Jordan, Tyrkiet, Irak og Libanon, har UNHCR opgjort.

Men det er kun de syrere, der er flygtet ud af landet. Over 1,2 millioner mennesker har forladt deres hjem på grund af krigen i alt, viser tidligere opgørelser.

LÆS OGSÅ Langt over en million syrere er nu på flugt fra krigen

Særligt i det nordlige Syrien, blandt andet fra området omkring storbyen Aleppo, er antallet af flygtninge steget i de seneste dage. På en enkelt dag ankom 3.500 mennesker, siger en talsmand fra UNHCR til Reuters.

De er taget af sted, som var det turisme - ved at smide bilerne ved lufthavnen. De er i øvrigt fra de rige områder

Twitter-bruger om syrere på flugt

De mange flygtninge skal primært bo i flygtningelejre, hvor forholdene ikke er egnede til så store menneskemængder. Eksempelvis i Za'atri-lejren i Jordan, som huser 8.000 flygtninge, hvor UNHCR arbejder blandt andet på at forbedre toiletraten, der i øjeblikket ligger på 40 personer pr. latrin.

De rige smider bilen i lufthavnen
Twitter-brugeren '7alabi a7', der skriver, at han bor i Aleppo, oplyser:

»Mange af mine venners familier har flygtet fra Aleppo, og de er taget af sted, som var det turisme - ved at smide bilerne ved lufthavnen. De er i øvrigt fra de rige områder«.

LÆS OGSÅ Nordmand afhører fanger og besøger bombede hospitaler i Aleppo

Velhavende familier fra Syrien har haft en tendens til at flygte til det lille naboland mod vest, Libanon, som nærmest har profiteret på at huse velhavende syrere i Beirut.

LÆS ARTIKEL Syriens overklasse venter på Assads fald på luksushoteller i Libanon