Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 18. aug. 2012 KL. 15.19

Rusland afviser flyveforbud over Syrien

USA's udenrigsminister har antydet at oprørernes ønske kunne være en mulighed.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Rusland vil ikke være med til at indføre en flyveforbudszone over Syrien, som det skete i Libyen.

Det siger udenrigsminister Sergei Lavrov til Sky News Arabia, efter at oprørerne har anmodet om, at verdenssamfundet stopper det syriske luftvåbens bombardementer af oppositionen.

LÆS OGSÅSyriens opposition vil have flyveforbudszone

Ingen af FN's sikkerhedsråds medlemmer har formelt foreslået et flyveforbud, men USA's udenrigsminister Hillary Clinton sagde tidligere på måneden, at Washington analyserer alle muligheder for at hjælpe oprørerne, også et flyveforbud.

En krænkelse af suverænitet
Men det modsætter Moskva sig, ifølge indirekte citater hos Sky news Arabia.

»Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov understregede, at hans land afviser indførslen af nogen form for flyveforbud i sagen om Syrien. Det ville være en krænkelse af suverænitet, hvis det omfattede syrisk territorium«, skriver hjemmesiden.

I Libyen etablerede Nato og dets arabiske allierede en flyveforbudszone for at hjælpe de libyske oprørere med at vælte landets mangeårige leder, Moamar Gaddafi.