Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. aug. 2012 KL. 20.28

Apple sætter rekord: Mest værdifulde aktieselskab nogensinde

Teknologikoncern har slået Microsofts rekord fra 1999.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Der er penge i iPhones, iPads, iPods og hvad de nu ellers hedder, de populære produkter, som den amerikanske IT-koncern Apple lever af.

Faktisk er der så mange penge i dem, at Apple har vippet en anden amerikansk IT-gigant, nemlig Microsoft, af den trone, hvor verdens mest værdifulde aktieselskab sidder.

Microsoft satte rekorden tilbage i 1999. Da var Microsoft, baseret på koncernens børsværdi, 619 milliarder dollar værd.

3.700 milliarder værd
Men i dag skete der noget på børsen i New York. Apple-aktien nåede ny rekordkurs på 664,75 dollar per aktie, det svarer til omkring 3.990 kroner, og det fik selvsagt også Apples samlede børsværdi til at stige.

Og denne stigning betyder, at Apple har slået Microsoft-rekorden, for Apples børsværdi blev mandag boteret til 622 milliarder dollar.

Det svarer til omkring 3.732 milliarder kroner.

LÆS OGSÅIpad'en er udfordret: Samsungs skrivetablet er landet

Kursen steg, mens børsen på Wall Street var tyk af rygter om, at Apple snart sender en stribe nye produkter på gaden, herunder en ny iPhone, en ny iPad og et tv-apparat.

I fredags forudså investeringsbanken Jefferies, at Apple-aktien snart når 900 dollar.

Samtidig mener Jefferies, at Apples næste telefon, iPhone 5, bliver »den største mobiltelefonlancering i verden«.

ritzau