Mens EU's ledere kæmper for at holde sammen på euro-landene og indfører øget bankkontrol for at sikre, at især de sydeuropæiske medlemslandes gæld ikke løber endnu mere løbsk, end det allerede er tilfældet, begynder udlandet at forberede sig på en ny europæisk virkelighed.

Flere større virksomheder har mistet tilliden til, at eurozonens største problembarn, Grækenland, fortsat kan være en del af det monetære samarbejde, og de er derfor, ifølge New York Times, begyndt at tage deres forbehold:

LÆS OGSÅ Græsk regering er klar med sparepakke

Bilgiganten Ford har konfigureret sine computersystemer, så de er klar til straks at kunne handle med drakmer, hvis skrækscenariet skulle forekomme.

Banken America Merril Lynch arbejder på en plan for, hvordan den hurtigst muligt kan fylde lastbiler med kontanter og køre dem over den græske grænse, så bankens klienter fortsat kan betale lønninger til sine lokale ansatte, hvis euroen pludselig ikke skulle virke mere.

Og store konsulentfirmaer fortæller om stadig flere forspørgsler fra firmaer, som ønsker svar på spørgsmålet: Hvad gør vi, hvis nyheden om, at Grækenland trækker sig ud af eurosamarbejdet, pludselig ticker ind?

Det utænkelige er blevet tænkeligt
»Jeg kan med sikkerhed sige, at de fleste virksomheder forbereder sig«, siger konsulent i rådgivningsfirmaet Corporate Executive Board Paul Dennis til New York Times.

Han fortæller, at en undersøgelse fortaget denne sommer blandt Corporate Executive Boards klienter viser, at hele 80 procent forventer Grækenland forlader eurosamarbejdet. En femtedel tror desuden, at flere lande vil følge efter.

LÆS OGSÅ Merkel: Grækenland skal blive i euroen

Ifølge konsulentgiganten Boston Consulting Group er scenariet heller ikke urealistisk:

»Da vi begyndte at undersøge det for 15 måneder siden, sagde vi, at det var utænkeligt. Nu er det hverken umuligt eller utænkeligt«, siger partner i Boston Consulting Groups tyske afdeling i Köln, Heiner Leisten.

Eu tøver med pengene
EU-landene blev sidste år enige om en redningspakke på 130 milliarder euro, der skulle sikre Grækenland mod at gå konkurs.

Udbetalingen sker i rater og er betinget af, at grækerne lever op til en række sparekrav, og det har de ikke været særligt gode til.

LÆS OGSÅMerkel nægter Grækenland ekstra tidsfrist

Den Europæiske Centralbank tøver i disse dage med at udskrive en check på 31 milliarder euro (230 milliarder kroner), fordi grækerne blandt andet mangler at fremlægge en plan for, hvordan de frem mod 2014 vil spare 12 milliarder euro (89 milliarder kroner) på statsbudgettet.

Lederen af euro-zonen, Luxemburgs premierminister Jean-Claude Juncker, besøgte Grækenland i sidste uge, og her blev han modtaget med åbne arme af statslederen Antonis Samaras.

Samaras, der tidligere har været meget kritisk over for de aftaler, hans forgænger har indgået med EU, forsøgte efter sigende med al sin charme at overbevise Juncker om, at Grækenland fra nu af sætter handling bag sine ord.

En presset mand
Ifølge nyhedsbueauet Reuters lovede han snarest at præsentere den lovede spareplan for de kommende år, reformere den offentlige sektor og fremskynde privatiseringen af offentlige virksomheder, der i månedsvis er blevet udsat.

»Han er opsat på at tilpasse sig, for han ønsker ikke, at granaten eksploderer i hænderne på ham. Og i øjeblikket er der en risiko for, at granaten, bankerotten med andre ord, eksploderer i hans hænder«, lyder vurderingen af Samaras fra lederen af Center for Politisk Research og Information i Athen, John Loulis.

»Han har ikke noget valg, for hvis det skulle ske, vil det udover de katastrofale konsekvenser for landet også betyde, at hans politiske karriere er slut«, siger han til Reuters.