Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. sep. 2006 KL. 14.34

Organisation for menneskerettigheder sår tvivl om Saddam-sag

Human Rights Watch: Dommerudskiftning en trussel mod rettens uafhængighed.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Da retsformanden i sagen mod Saddam Hussein blev skiftet ud, viste det, at den irakiske regering ikke har respekt for retsvæsenets uafhængighed.

Med den skarpe kritik advarer menneskeretsorganisationen Human Rights Watch beslutningen om at erstatte chefdommeren i retsopgøret med den forhenværende diktator med en anden dommer. Abdullah al-Amiri blev fjernet fra dommerkollegiet på fem mand.

I stedet blev dommer Mohammed Oreibi al-Khalifa sat til at lede retsmøderne.

Saddamretssag under pres
»Det forekommer at være utilstedelig indblanding i rettens uafhængighed. Det kan skade retten meget«, siger en talsmand fra organisationen, Richard Dicker, ifølge nyhedsbureauet AP.

Han mener, at udskiftningen illustrerer »den fuldstændige mangel på respekt for rettens uafhængighed fra den irakiske regerings side«. og at den afslører manglerne ved de vedtægter, retten bygger på.

Den New York-baserede organisation har længe været skeptisk over for det irakiske tribunal, der blev oprettet for at retsforfølge Saddam Hussein og andre ledere fra hans regime.