Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. sep. 2012 KL. 18.27 opdateret 28. sep. 2012 KL. 18.55

Spanske banker skal bruge 445 milliarder kroner

En stresstest viser, at de spanske banker står og mangler næsten 60 milliarder euro.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Bankerne i det kriseramte Spanien har et kapitalbehov på 59,3 milliarder euro.

Det viser en stresstest, der er foretaget af revisionsfirmaet Oliver Wyman.

De 59,3 milliarder euro svarer til knapt 445 milliarder kroner.

Testen fra revisionsfirmaet skal ifølge regeringen i Madrid danne grundlag for, hvor meget behov der er for at bruge nogle af de 100 milliarder euro, der er afsat til den spanske banksektor i EU's redningsfond EFSF.

LÆS OGSÅTre spanske storbanker klarer stresstest

Af de 14 banker, der er blevet undersøgt i stresstesten, har den reddede långiver Bankia det største kapitalbehov. Det skønnes at være på 24,7 milliarder euro, siger revisionen i en meddelelse, der er offentliggjort af Spaniens Centralbank.

De tre største spanske finansinstitutioner Santander, BBVA og La Caixa står uden behov for hjælp, viser stresstesten ifølge nyhedsbureauet dpa.

ritzau