Arkitekterne ynder at kalde det ’Lanternen’, mens kritikerne har døbt EU’s nye megabyggeri ’Ølmaven’ eller det lidt mere poetiske ’Ægget i det gyldne bur’.

Både de arkitektoniske og de politiske ambitioner for EU’s nye topmødecenter er store. Men netop som ståldragerne til det futuristiske palads midt i Bruxelles skyder op, er byggeriet i stedet blevet symbolet på manglende demokratisk kontrol med skatteydernes penge i en krisetid.

FOTOSERIEBygningen 'Europa' - 'Ølmave' eller 'Lanternen'?

»Det bliver i vidt omfang bygget for penge, der var beregnet til noget andet. Vi kan ikke få nogen forklaringer på hvorfor eller hvordan. Det er farligt, at de europæiske skatteyderes penge på den måde anvendes uden kontrol«, siger den borgerlige tyske politiker Michael Theurer, som er formand for Europaparlamentets magtfulde udvalg for budgetkontrol.

Udvalget har netop enstemmigt anbefalet, at parlamentet nægter at godkende 2010-regnskabet for EU’s ministerråd – bl.a. fordi de europæiske folkevalgte ikke kan få klar besked om det nye topmødepalads, der skal stå færdigt i 2014.

Æggeformet struktur inde i en glaskube
Det nye byggeri, der blandt andet skal tjene som hovedkvarter for EU-præsident Herman Van Rompuy, er ellers enhver arkitekts drøm: en enorm æggeformet struktur inde i en glaskube, som også skal indeholde en lang række mødelokaler og tre store konferencesale, hvor EU’s stats- og regeringsledere skal holde topmøder.

Selv om skelettet først for nylig er begyndt at vokse frem, er der allerede i fire år blevet arbejdet på bygningens fundament og på renoveringen af gamle, fredede huse, der skal bygges sammen med det nye topmødecenter. Det har vist sig at være dyrere end planlagt. Det oprindelige budget for byggeriet var på knap 1,8 mia. kr., men sidste års rapport fra Den Europæiske Revisionsret vurderede de samlede omkostninger til 2,3 mia. kr.

Kreativ bogføring
Oven i købet kunne revisionsretten afsløre, at der allerede i perioden 2008-2010 er forudbetalt over 1,7 mia. kr., hvoraf 1,5 mia. kr. er hentet fra ubrugte midler i ministerrådets budgetter for tolkning og rejser. Det er den kreative bogføring, der får både EU’s revisorer og Europaparlamentet til at råbe vagt i gevær.

Revisionsretten kritiserer fremgangsmåden for »ikke at være i overensstemmelse med et realistisk budget«, samt at den store forudbetaling »ikke svarer til udviklingen i byggearbejdet«.

Netop den advarsel har fået Europaparlamentets budgetkontroludvalg til at stille en række spørgsmål i forbindelse med godkendelse af ministerrådets regnskaber for 2010.

Overskudspenge kunne være brugt på noget andet
Udvalgets rapport om regnskabet, som blev vedtaget i sidste uge, retter en hård kritik mod ministerrådet for at skalte og valte med ubrugte penge uden at give parlamentet nogen forklaring.

»Hvis der er så mange penge tilovers i budgetterne for tolkning og rejser, er det måske, fordi budgetterne er lagt forkert fra starten. I så fald kunne de overskydende penge måske være brugt på andre, vigtigere ting end sådan en bygning«, siger Michael Theurer:

»Pointen er, at det her bare er et af mange eksempler på, at EU’s ministerråd som eneste institution føler sig hævet over en demokratisk budgetkontrol. De nægter at svare på vores skriftlige spørgsmål, og de nægter at møde op i udvalget og svare mundtligt på spørgsmål«, siger han.

Parlament vil tjekke præsident og udenrigschef
Ministerrådets forklaring er, at Europaparlamentet aldrig har haft juridisk magt til at godkende rådets regnskaber, men kun magten til at godkende eller forkaste EU-kommissionens overordnede budgetter og regnskaber. Den aftale mener budgetkontroludvalget nu enstemmigt er forkert tolket og uholdbar, fordi ministerrådets opgaver og udgifter er blevet ændret drastisk med Lissabontraktaten.

Med den traktat har EU fået både en præsident og en udenrigschef, og parlamentet finder det demokratisk uforsvarligt, at hverken Herman Van Rompuys eller Catherine Ashtons regnskaber kan blive gået efter i sømmene.

Parlamentet har også stillet en lang række spørgsmål om Ashtons store nye udenrigstjeneste. Det kan budgetkontroludvalget heller ikke få svar på.

Parlamentarikerne kan ikke særskilt lukke af for penge til ministerrådet. Men allerede sidste år nægtede Europaparlamentet at godkende Rompuys regnskab, og hvis det sker igen i efteråret, er der optræk til et stort og principielt slagsmål.

Sagen om det nye topmødecenter bliver så meget desto mere symbolsk, fordi Europa er i økonomisk krise – og fordi en række lande netop nu ønsker at skære ned på EU’s budgetter.