Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 10. okt. 2012 KL. 10.28

Fransk politi: Vi har optrevlet et »ekstremt farligt« terrornetværk.

Fransk politi finder bombemateriale på parkeringsplads. Sagen hænger sammen med stor antiterroraktion i weekenden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fransk politi har optrevlet et terrornetværk, efter at der er fundet våben og kemikalier til fremstilling af bomber i en garage i forstaden Seine-et-Marne uden for Paris.

Det oplyser statsanklageren for Paris nu, efter at 12 franske statsborgere med indvandrerbaggrund i går blev afhørt efter razziaer tre forskellige steder i landet i weekenden.

»Vi står tydeligvis med et ekstremt farligt terrornetværk. Det er afgørende at forlænge deres varetægtsfængsling«, siger anklager Francois Molins ifølge Le Figaro og tilføjer, at der er fundet materialer »som alle er nyttige ved fremstillingen af sprængstoffer«.

LÆS OGSÅ Frankrig gennemfører landsdækkende aktion mod radikale islamister

Det drejer sig ifølge den franske avis blandt andet om salpeter, svovl, kaliumnitrat, trykkogere og lyspærer. Desuden blev der fundet softguns og en pistol.

Ifølge fransk lovgivning er det muligt at forlænge varetægtsfængslingen til op til seks dage, hvis der er en »alvorlig risiko for en overhængende terroraktion« i Frankrig eller i udlandet.

Liste over jødiske institutioner
De 12 personer er mistænkt for at stå bag et attentat på en jødisk butik i Sarcelles uden for Paris i slutningen af september.

Kort efter angrebet mod den jødiske butik, fandt politiet en dna-profil på den 33-årige mand, der blev dræbt i ildkamp, da politiet lørdag opsøgte ham i hans hjem.

I forbindelse med aktionen fandt politiet blandt andet en liste over jødiske foreninger i Paris-området hos manden, der menes at være leder af netværket.

Det efterforskes stadig, hvad listen skulle bruges til.

»Den person, der bruger denne garage er den samme, som ham, der blev fundet lørdag med en liste over jødiske institutioner«, siger Francois Molins.

Den 33-årige blev set i nærheden af garagen i midten af september - omkring det tidspunkt den jødiske butik i Sarcelles blev angrebet.

LÆS OGSÅMand dræbt af politiskud under antiterroraktion i Frankrig

De franske myndigheder valgte efter aktionen mod de 12 og fundet af listen at øge bevogtningen af de jødiske institutioner.

LÆS OGSÅFrankrig øger bevogtningen af jødiske institutioner

Øget fokus siden Merah
Anholdelserne kommer samtidig med, at fransk politi uge efter uge har anholdt yngre mænd med tilknytning til yderliggående muslimske kredse og som mistænkes for at forberede voldelig aktioner.

Frankrig har haft øget fokus på yderliggående muslimer og trusler mod jødiske institutioner, siden soloterroristen Mohammed Merah i marts dræbte syv tilfældige ofre - heriblandt tre små børn ved en jødisk skole - i Toulouse.

Samtidig er der store spændinger i yderligtgående, muslimske miljøer i anledning af den amerikansk muhammedfilm.

I Frankrig er de blev øget af satirebladet Charlie Hebdos karikaturtegning af den muslimske profet - en spøg, der har ført til dødstrusler mod bladet.