Efter fem års forhandlinger fremlagde det danske udenrigsministerium i dag et forslag til et internationalt regelsæt for militærets håndtering af fanger for flere NGO'er.

Udkastet er kendt som Københavnerprocessen og er udarbejdet af 25 lande, heriblandt alle de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Arbejdet blev indledt fra dansk side i 2007 under den forrige regering og bliver officielt præsenteret i morgen.

Men det fremlagte forslag møder voldsom kritik fra Amnesty International, som i dag har været til møde i Udenrigsministeriet om de nye retningslinjer for fangehåndtering i internationale militære operationer.

Uambitiøst og utilstrækkeligt
Amnesty kalder forslagene for generelle og ukonkrete.

»Som det foreligger nu, er resultatet af Københavnerprocessen både uambitiøst og utilstrækkeligt«, skriver Amnesty

Organisationen peger på, at når man forsøger at lade de samme regler gælde for krig, i fredsbevarende missioner og i afgrænsede militære lov- og orden-operationer, risikerer man, at det bliver »den laveste fællesnævner, der bliver gældende«.

»Vi risikerer, at de her regler bliver misbrugt til at underminere menneskerettighederne«, siger Matt Pollard, som er chefjurist i Amnesty International.

Søvndal: Beskyttelsesbehov må ikke blive lavere
Sidste år i november erklærede udenrigsminister Villy Søvndal i et svar til Enhedslistens Christian Juhl, at der fortsat er uklarhed om den juridiske ramme, der gælder håndteringen af tilbageholdte i internationale militære operationer og slog samtidig fast, at »der under ingen omstændigheder må indføres et lavere beskyttelsesbehov end det, der i forvejen følger af Danmarks internationale forpligtelser«.

DOKUMENTATIONSe Søvndals svar her(eksternt link)

Men det er lige præcis det, Amnesty mener vil ske med de nye retningslinjer, som de foreligger i dag.

»Det er en falliterklæring at stater med langvarig militær tilstedeværelse i Afghanistan, fortsat ikke har styr på, hvordan de kan sikre tilbageholdte mod tortur og overgreb. De foreslåede nye regler kan oven i købet vise sig at give tilfangetagne dårligere vilkår end i dag. Vi er særligt bekymrede over, at vedtagelsen af disse retningslinjer kan blive brugt som undskyldning for at overlevere tilfangetagne til myndigheder i lande, der notorisk overtræder menneskerettighederne«, siger Claus Juul, der er juridisk konsulent i Amnestys danske afdeling.

Han kalder teksten »blød« med »for stor plads til fortolkning«.

En falliterklæring
Amnesty havde håbet, at Københavnerprocessens retningslinjer kunne have bragt klarhed over, hvordan Danmark og andre lande i fremtiden skulle løse vanskelige situationer såsom at håndtere fanger i Afghanistan uden at krænke deres menneskerettigheder.

LÆS OGSÅAmnesty kræver undersøgelse af fangesag

»Amnesty finder det kritisabelt, at det danske formandsskab ikke kan fremlægge et mere ambitiøst regelsæt efter ti års militært engagement i blandt andet Irak og Afghanistan med mange eksempler på overgreb mod fanger«, siger chefjurist Matt Pollard.

Han kritiserer, at stater med langvarig militær tilstedeværelse i Afghanistan, »fortsat ikke har styr på, hvordan de kan sikre tilbageholdte mod tortur og overgreb«.

Amnesty: Åbenhed mangler
Udenrigsminister Villy Søvndal skrev i svaret til Enhedslisten sidste år desuden, at der skulle være mere åbenhed om Københavnerprocessen, end der hidtil havde været under den forrige regering.

Men det er ikke blevet bedre, mener Amnesty, som oplyser, at det er første gang, man har fået kendskab til udkastet.

»Trods løfter fra Udenrigsministeriet om at inddrage civilsamfundet er dagens møde det første, hvor Amnesty har fået kendskab til udkastet«, lyder det fra organisationen.

»Vi synes, det er et emne af almen interesse, og det havde været mere rigtigt, hvis man havde inddraget menneskeretsjurister og NGO' er tidligere og ikke kun havde indskrænket det til halvanden times møde«, siger juridisk konsulent Claus Juul.

Det har ikke været muligt for politiken.dk at få adgang til rapporten, som først præsenteres i morgen, og det er derfor heller ikke muligt at beskrive, hvilke konkrete regler Københavnerprocessen er kommet frem til.

Det har endvidere ikke været muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Villy Søvndal.