Når du hører navnet H.C. Andersen, tænker du sikkert noget i retning af forfatter og eventyr. Du tænker måske også på selve personen – en høj og ranglet mand med en stor næse og noget excentrisk over sig.
Så når du hører om en »H.C. Andersen-lærling«, som jeg stødte på i Jyllands-Posten for nylig, får du nok associationer i retning af en forfatterspire, der er i lære for at blive en god digter. Eller måske tænker du på en tømrer- eller elektrikerlærling med en kroget næse og en lidt akavet fremtoning og evt. høj, sort digterhat.
