Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 1. nov. 2012 KL. 07.57

300 patienter evakueret fra et af New Yorks store hospitaler

Nødgeneratorerne på Bellevue Hospital brød sammen - 300 patienter evakueret.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

300 patienter blev i nat dansk tid evakueret fra New Yorks store offentlige Bellevue Hospital Center på Manhattan i New York.

Hospitalet har en af byens førende skadestuer, men da brændstofpumperne til nødgeneratorerne gik ud, måtte de patienter, der ikke allerede var blevet evakueret efter orkanen Sandy, bringes i sikkerhed fra den mørklagte bygning.

Præsidenten for det amerikanske Health and Hospitals Corporation, der driver Bellevue Hospital Center, Alan Aviles, beskrev på et efterfølgende pressemøde situationen som en 'tredjeverdens-situation': Der mangler varmt vand, der er ingen laboratorie- eller røntgen-muligheder, og litervis af vand er blevet trukket op ad trapperne for at kunne skylle ud i toiletterne.

Første gang i 275 år
Efter at have pumpet 65 millioner liter vand op fra kælderen, er vandet stadig knap en meter højt i den dybe kælder, hvor brændstofpumperne ser ud til at være kortsluttet.

»Hvis vi kan få dette hospital op igen inden for to til tre uger, vil det være en stor bedrift. Der er aldrig sket noget lignende i Bellevues 275-årige historie«, siger Alan Aviles ifølge New York Times.

Arbejder på at finde plads til patienter
Igennem de seneste to dage er de mest kritisk syge patienter blevet evakueret fra hospitalet, som, da Sandy ramte den amerikanske østkyst mandag, havde 725 patienter indlagt, og alle de kritiske på nær et par små børn, er blevet overført til andre hospitaler.

Nu arbejder myndighederne for at finde senge til de resterende 300 patienter.

»New Yorks hospitalsammenslutning har altid været i stand til at finde senge til evakuerede patienter, og vi er overbeviste om, at det vil lykkes igen, men vi presser citronen lige nu. Det er en hidtil uset udfordring«, siger Brian Conway, der er talsmand for hospitalssammenslutningen.

LÆS OGSÅObama til orkanofrene: Vi tolererer ikke bureaukrati - hjælpen kommer hurtigst muligt

Det amerikanske sundhedsministerium har godkendt planer, der tillader hospitaler at acceptere patienter udover deres normale kapacitet, hvis der sker en katastrofe. Hvis det er nødvendigt, kan de konvertere ikke-kliniske lokaler som konference-rum eller auditorier til sovesals-lignende afsnit.