Moustafas skole i Syrien blev flammernes bytte under kampene mellem oprørere og al-Assadstyrets militær.

I dag går han i skole i Libanon, hvor han har boet de seneste seks måneder for at komme i sikkerhed for konflikten. Men han savner sine kammerater og sin gamle skole.

Ifølge hans mor blev skolerne angrebet i ly af mørket.

»Skolerne blev angrebet hver nat og mange begyndte at blive bange for at sende børnene i skole. De truede rektoren til at lukke skolen, medmindre.... Han kunne intet gøre«, forklarer Moustafas mor ifølge nødhjælpsorganisationen Red Barnet.

LÆS OGSÅSyriske flygtningebørn står uden undervisning

Hun er vred over, at hendes børn nu ikke kan passe deres uddannelse.

»De to ældste skulle snart være færdige. De var ved at tænke over, hvad de skulle læse på universitetet. Nu er dét knust, ødelagt - alle deres håb og drømme for fremtiden«, lyder hendes beretning til organisationen.

Moustafa savner livet før krigen
Selv vil Moustafa bare gerne hjem.

»Der er bedre i Syrien, for der er vi i vores eget hus, med vores naboer og jeg kan gå i vores skole. Sidste år kunne jeg kun gå i skole i to måneder, fordi de brændte min skole ned«, mener han.

LÆS OGSÅRøde Kors: Vi kan ikke følge med behovet for hjælp i Syrien

Moustafa savner bedstevennen.

»Vi plejede at tegne sammen, læse sammen, lege sammen - selv at lave lektier sammen«, mindes han ifølge Red Barnet.

FLYGTNING.  Batoul blev bange, da krigen i Syrien begyndte. I dag længes hun efter hverdagen - og skoledagen. Foto: Red Barnet.Skolen blev ødelagt
Et andet af de syriske flygtningebørn er Batoul på 13, der måtte flygte, da kampene i Syrien nåede frem til hendes bydel.

»Jeg blev virkelig bange, da skyderierne begyndte. Jeg var bange, selv når jeg var i skole. Den stoppede efter en måned, fordi skolerne blev beskudt. Den sidste dag jeg var der, så jeg, at en del af den var ødelagt. Alle elever og lærere var væk. Nu savner jeg dem«, lyder hendes forklaring til nødhjælpsorganisationen.

LÆS MERESyriske oprørere står splittet

Batouls bedstemor har netop sluttet sig til familiemedlemmerne i Libanon.

»Virkeligheden er, at det er værre end det ser ud i fjernsynet. Ingen tør gå i de syriske gader«, konstaterer hun.

Moustafa og Batoul er ikke børnenes rigtige navne. De er ændret af hensyn til deres sikkerhed.