I dag underskrev syriske oppositionsgrupper en aftale om at danne en samlet koalition mod det syriske styre og præsident Bashar al-Assad.

Koalitionen består af Det Syriske Nationalråd samt systemkritiske grupper i og uden for Syrien.

Ifølge en analyse af Hashem Ahelbarra, der er korrespondent i Mellemøsten for det arabiske nyhedsmedie Al-Jazeera, er dette et vigtigt skridt i retningen af en ny forfatning.

En sådan vil kunne tillade et større samarbejde med internationale støtter og i sidste ende føre til, at præsident Assad trækker sig.

Ifølge Al-Jazeera vil koalitionen bede sine internationale støtter om at sikre den en base i for eksempel Aleppo, inden de fortsætter arbejdet med den nye forfatning.

Frankrig og Storbrittanien vil levere våben
Frankrig og Storbrittanien har meldt ud, at de vil bidrage til oppositionens kamp mod Assad-styret, og det skal ifølge Al-Jazeera tolkes som, at de vil bidrage med våben.

»Vi har først og fremmest brug for våben. Intet kan stoppe Syriens kamp for frihed og værdighed«, siger George Sabra, præsident for Det Syriske Nationalråd til Al-Jazeera.

Koalitionen skal til gengæld kunne forsikre de internationale støtter om, at våbnene ikke går til radikale grupper.

Vil stoppe magtindflydelse fra Iran
Aftalen mellem oppositionens parter er »et skridt fremad«, mener Helle Lykke Nielsen, lektor på Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. Hun er dog anderledes skeptisk i forhold til, hvad aftalen kommer til at betyde.

»En aftale, som er så hårdt presset igennem af interesser udefra, er ikke garanteret at virke i praksis«, siger hun til politiken.dk.

Helle Lykke Nielsen henviser til, at Saudi-Arabien og Qatar har store interesser i, at oprørerne får væltet præsident Assad, som på sin side støttes af Iran. Hver side støttes med penge og våben.

LÆS OGSÅ Syriske oppositionsgrupper danner ny koalition

»Iran har igennem de sidste ti år arbejdet på at udbrede sin magt op mod Middelhavet. Det har de gjort via shiamuslimerne i Irak, Assad-styret i Syrien og op til Hizbollah og Hamas-grupperne ved Middelhavet«, siger Helle Lykke Nielsen.

»Den udvikling er saudiaraberne og de små golfstater rædselsslagne for. Og det er Vesten for den sags skyld også«.

Ifølge hende er skrækscenariet, at Irans magt vokser sig så stor, at de kunne finde på at prøve at få magten over oliefelterne i hele området.

»Ingen har interesse i, at Irans dominans bliver for stor. Hvis olieprisen skal holdes, skal der ikke tegnes nye landkort i området«, siger Helle Lykke Nielsen.

Oppositionen består af fragmenter
Under det flere dage lange møde mellem oppositionsgrupperne i Syrien, udvandrede en af grupperne i vrede, inden aftalen blev underskrevet.

Det er ifølge Helle Lykke Nielsen et bevis på, at aftalen bestemt ikke har været nem at komme frem til.

LÆS OGSÅForsøget på at samle Syriens oprørere lider skibbrud

»Syrien er som en mosaik af etniske og religiøse grupper, og præsident Assad har dyrket fragmenteringen, så grupperne forblev svage hver for sig. Desuden har styret gjort, hvad de kunne, for at enhver politisk græsrodsbevægelse skal være ikke-eksisterende«, siger Helle Lykke Nielsen.

Det medfører, at der i Syrien ikke er nogen politisk erfaring, som kan samle oppositionsgrupperne, efter oprøret er startet.

»Der må jo siges at være langt fra de venstreorienterede fløje, som vil noget med samfundet, til Det Muslimske Broderskab«, siger Helle Lykke Nielsen.

Fælles fjende er nødvendigvis samlende
Helle Lykke Nielsen sammenligner de syriske oppostionsgrupper med samarbejdsproblemerne i Irak, efter Saddam Hussein blev væltet.

Det samme billede tegnede sig i Libyen efter Moamar Gaddafis fald, og ifølge Helle Lykke Nielsen er det endnu sværere for de syriske grupper at enes.

»På trods af den fælles fjende, og at de er i en forfærdelig kampsituation, har de forskellige grupper meget svært ved at samarbejde«, siger hun.

LÆS OGSÅ FN advarer om stigende humanitære behov i Syrien

Egypten er et eksempel på et nemmere samarbejde blandt oppositionsgrupper, hvor der hurtigt tegnede sig en samlet gruppe om det muslimske broderskab.

»Egypten er et mere homogent samfund, og her var nogle aktører, som kunne danne en basis for samarbejde«, siger Helle Lykke Nielsen.