På bliktaget trommer regnen med øredøvende mange decibel.

Under taget sidder 80 elever stuvet sammen i et lokale, der er beregnet til 30.

Ved tavlen står en lærer, der selv er analfabet og i bøgerne, doneret af venligtsindede europæiske lande, er der billeder af højhuse og supermarkeder, som et afrikansk barn aldrig har set i virkeligheden.

Sådan er virkeligheden i mange skoler i verdens udviklingslande.

»Vi kan ikke tillade os at kræve at afrikanske forældre sender deres børn i skole, der overhovedet ikke fungerer. Vil du måske selv gøre det, med dine børn?«, spørger Martina Odonkor.

LÆS OGSÅPolitiken.dk i Afrika: Dansk projekt kæmper for kakao uden børnearbejde

Hun har 20 års erfaring med forskning og konsulentarbejde med børnearbejde og uddannelse i landbrugsområder i afrikanske lande som Ghana og Mozambique og er bekymret over vestlige forbrugeres og organisationers nultolerance af børnearbejde.

»Børn skal ikke involveres i farligt arbejde, men vi er nødt til at give dem et ordentligt alternativ, hvis vi vil undgå det. Al erfaring peger på, at et velfungerende skolesystem og god uddannelse er den bedste løsning«, forklarer Martina Odonkor.

Langt til 2015
I 2000 fastsatte FN de såkaldte 2015-mål, der skal være med til at sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning. Et af målene er, at alle børn i 2015 skal have adgang til en grundskoleuddannelse.

Alligevel vurderer den internationale arbejderorganisation, ILO, at 61 millioner børn stadig ikke er indskrevet i skole, og tallet kan være langt større, fordi mange er indskrevet i skoler uden at møde op, eksempelvis fordi der er for langt at gå til skolen, eller fordi kvaliteten af undervisningen er for dårlig. Andre begynder måske, men opgiver så

LÆS OGSÅFN på 'Børnedagen': Børnearbejde skal afskaffes inden 2020

I Ghana er hvert tredje barn ikke i skole, og der mangler 60.000 lærere. Samtidig er der mange børn, der selv efter ni års skolegang hverken kan læse eller skrive, forklarer ILO’s britiske udsending i Ghana, Steve McLellan.

SKOLEGANG.  Det nytter ikke at boykotte virksomheder, der bruger børnearbejde, forklarer Martina Odonkor. Men det nytter - som forbruger - at sørge for, at producenterne får en rimelig betaling for deres varer og støtte initativer, der kan sikre børn god undervisning. - Foto: Tereza Hronová »Det er godt, vi har 2015-målene, for det rejser opmærksomhed om uddannelse blandt såvel politikere såvel som befolkning. Men hvorvidt regeringen opnår det i et land som Ghana er tvivlsomt. Der er i hvert fald fortsat meget lang vej«, vurderer han.

Utilfredse – ikke uoplyste
En undersøgelse fra FDB har tidligere vist, at over halvdelen af danske forbrugere vil boykotte produkter, hvis der har været børnearbejde involveret i produktionen.

Men ifølge Martina Odonkor kan mange børn i dag få et bedre liv af at arbejde i ufarlige erhverv end at gå i en dårlig skole, fordi elendig skolegang ikke bare spilder børnenes tid, men også fratager dem muligheden for at lære et håndværk, som kan give dem en levevej – eksempelvis som at arbejde i ufarlige dele landbruget eller at væve og knytte.

Af den grund fastslår hun, at »børnearbejde i visse tilfælde kan være bedre end skolegang«.

LÆS OGSÅBørnearbejde: 12-årige Salamatu knokler for guldet i din elektronik

Martina Odonkor vurderer, at det vigtigste skridt i kampen mod børnearbejde er at sikre kvaliteten på uddannelse og nævner, at mængden af børnearbejde falder i de områder, hvor kvaliteten af undervisning stiger.

»Vi har en tendens til at opfatte forældrene i u-lande som uoplyste mennesker, der ikke kender til værdien af uddannelse. Men de skal i højere grad opfattes som utilfredse kunder af et mangelfuldt skolesystem«, forklarer Martina Odonkor.