Den 35-årige iranske blogger Sattar Beheshti blev advaret om, at han gik over stregen med et åbent brev til den øverste leder, Ali Khamenei, hvori denne anklages for at drive en »mordindustri«.

Bloggeren blev arresteret, og først i november rapporterede oppositionshjemmesider om, at han var død efter »grov tortur«.

13. november erklærede Mohammad Hassan Asfari, medlem af parlamentets sikkerhedsudvalg, at Beheshti døde af »hjertestop«, men hårdt presset af oppositionens beviser for tortur måtte han indrømme, at den døde havde »adskillige mærker af slag« på kroppen, og at »retsmedicinere« ville undersøge sagen.

Det er ifølge familien ikke sket, og da var den unge mand allerede begravet på en kirkegård i Teheran.

I det åbne brev på Beheshtis blog står:

»Hr. Khamenei, Den Islamiske Republik blev skabt for 33 år siden. Iranere er ikke siden skånet for nogen form for undertrykkelse, fra terror og rædsel sået af regimets sikkerhedsstyrker med stævninger og trusler til amputering af hænder og fødder og henrettelser. Berettiger det ikke til at kalde det et slagtehus i islams navn?«.

Kannibalistisk regime
Beheshtis blog hed ’Mit liv for mit Iran’, og bloggen kostede ham livet. På dagen for hans åbne brev rapporterede iranske medier om ti henrettelser.

»En sådan skændsel begås kun af et kannibalistisk diktatorisk regime som Den Islamiske Republik«, skrev Beheshti på bloggen.

Iran har senest øget antallet af offentlige henrettelser, ifølge Mahmood Amiry-Moghaddam, talsmand for organisationen Iran Human Rights:

»Iran udnytter nu den internationale fokus på Gaza til at reducere overbefolkningen af fængsler og skræmme alle iranere, der måtte være kritiske«.

Kan internationalt pres på regimet redde iranske menneskeliv?

»Ja. Det er helt klart. Regimet har brug for masser af henrettelser, men må styre sig, når der reageres internationalt. Når omverdenen tier, ser regimet det som grønt lys til at myrde videre«.

84 hængninger på 10 dage
Mindst 84 mennesker er hængt de sidste ti dage.

»Vi har ofte tidligere oplevet flere henrettelser, når verdens opmærksomhed er optaget andre steder«, siger Amiry-Moghaddam.

Menneskeretsgrupper har verificeret næsten 500 henrettelser det seneste år, men »det reelle antal er meget højere, for mange henrettes i hemmelighed. Vores oplysninger om henrettelser stammer primært fra informationer herom i iranske medier«.

Er det også resultat af, at omverdenen primært fokuserer på Irans atomprogram?

»Ja, utvivlsomt, og Vesten skader dermed også sin egen sag, for Irans trussel imod verden er startet med terror imod Irans eget folk. Verden bør vide, at intern terror gør Iran farligere for verden«.

Henrettelsesbølge på vej
Amiry-Moghaddam forudser en endnu større henrettelsesbølge:

»Når Vesten holder jul, øges henrettelserne i Iran. Frem til præsidentvalget i juni 2013 vil det givet øges yderligere. Regimet har hårdt brug for at skræmme iranere fra at gentage massedemonstrationer, som da Mahmoud Ahmadinejad blev genvalgt i 2009. Og det er en ny tendens, at hænder og fødder hugges af offentligt, mens det normalt sker i fængsler«.

To mænd fik fingre hugget af i offentlighed for tyveri i Yazd, og byens offentlige anklager advarede om mange flere amputationer forude.

»Hr. Khamenei, folk underkastes en række torturmetoder, til de tilstår forbrydelser, som de ikke har begået. Brændende cigaretter slukkes i deres kød. De brændemærkes med gloende jern, og hoveder tvinges ned i toiletter fyldt med ekskrementer, til de tilstår«, skrev Sattar Beheshti.

Khamenei: Mordets kunstner
Alt det begår regimet for at holde sig ved magten, skrev Beheshti til Khamenei: »Tro mig. Jeg ser dig som kunstner i mordets kunst. Du og de fede præster siger, at med bønner kan alle problemer løses. Men i 33 år har alle bedt, så hvorfor er Iran på afgrundens rand?«.

Beheshti har også et hip til Vestens tavshed: »Hvor længe vil I forblive neutrale og tavse?«.

Tidligt i oktober skrev Beheshti på sin blog, at skylden for Irans store konflikt med omverdenen ligger hos Khamenei snarere end hos Ahmadinejad, for Khamenei styrer udenrigspolitikken og »udgifterne til Qod – Revolutionsgarden – økonomisk og logistisk hjælp til Hizbollah i Libanon og for nylig 10 milliarder dollar til Bashar al-Assad for at nedslagte det syriske folk, mens iranere lever i dyb fattigdom«.

Beheshtis mor sagde til Amiry-Moghaddams organisation: »Min mand blev indkaldt, og de fortalte ham, at Sattar døde af sygdom. Min mand sagde til dem, at Sattar var rask, og bad om dødsårsagen. De sagde: »Hold kæft. Det er os, der stiller spørgsmål her««.

Beheshtis bloggerkollega Reza Mohajerinerad skrev: »Andre politiske fanger så ham i den uge, han var i Evinfængslet. De sagde, at han var totalt gennembanket, at der ikke var en plet på hans krop, som var uberørt af de uhyrer, som afhørte ham«.