Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 22. nov. 2012 KL. 22.39

Paven sår tvivl om Jesus' fødsel i ny bog

Jesus blev født tidligere end år nul, og der var ingen dyr til stede.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jesus blev slet ikke født i år nul, som vi har regnet med. Han er derimod født flere år tidligere.

Det skriver pave Benedict XVI i en ny bog, der kom på gaden i går, om Jesus. I bogen påstår han også, at det er en myte, at der var dyr tilstede, da Jesus blev født.

I bogen beretter han, at det er munken Dionysius Exiguus, der er skyld i fejlen.

Tidsregning

  • Dionysius er ifølge traditionen ophavsmand til den kristne kronologi. Ifølge denne nummereres årene med udgangspunkt i Kristi fødsel.
  • Den dionysiske æra blev taget i brug omkring år 525 og erstattede den æra, der havde udgangspunkt i byen Roms grundlæggelse.
  • Dionysius satte det 754. år efter Roms grundlæggelse som Kristi fødeår, altså som år 1.
  • Selvom Karl den Store brugte den nye tidsregning, blev den dog først almindelig i 900-tallet.
  • Det er uklart, hvordan Dionysius Exiguus regnede sig frem til år nul.

Udgiver en million bøger
Dionysius Exiguus, der også kaldes Lille Dennis, var en romersk munk og teolog, der levede i det sjette århundrede. Han menes, at være manden, der var ophavsmand til den kristine kronologi, der har nummereret årene med udgangspunkt i Kristi fødsel.

»Fastlæggelsen af begyndelsen af vores tidsregning, der baserer sig på Jesus' fødsel, blev foretaget af Dionysius Exiguus, som lavede en fejl i beregningerne på mange år«, skriver den 85-årige pave i bogen, der har et første oplag på en million bøger, ifølge The Telegraph.

LÆS MEREPaven vil »højst sandsynligt« benåde sin butler

»Den korrekte dato på Jesus' fødsel var flere år tidligere«.

Påstanden om, at Jesus slet ikke blev født i det, vi regner for år nul, er ikke ny. Mange historikere er af den opfattelse, at Jesus blev født mellem år 2 og 7 før Kristi fødsel.

Men at paven for verdens en milliard katolikker nu selv står frem med påstanden i sin nye bog, er kontroversielt.

Der vil fortsat være dyr i krybbespil
Biblen siger ikke noget om, hvornår Jesus blev født, så hvordan munken har regnet sig frem til år nul, vides ikke. Det antages, at han har baseret sine beregninger på vage formodninger om blandt andet Jesus' alder ved dåben.

BOG.  Pavens nye bog er udgivet i ni forskellige sprog. Foto: AP Det er heller ikke det eneste kontroversielle emne, paven tager fat på i bogen.

LÆS OGSÅPaven gør første indianer til helgen

Han afviser også, at der, som det er beskrevet i krybbespil, var dyr tilstede, da Jesus blev født. Der var hverken okser, æsler eller andre dyr tilstede, skriver paven. Men traditionen med at have dyr med i krybbespil vil formentligt overleve alligevel, forudser paven selv.

Paven mener, at dyrene i krybbespillet kan være inspireret af profetbogen Habakkuks Bog, som dateres tilbage til det sjette århundrede.

Paven fastholder i bogen, at Jesus blev født i Betlehem og ikke i Nazaret, som flere forskere har påstået.