På torsdag rykker Palæstina formelt en tand op i det internationale hierarki – uden dog nødvendigvis at komme tættere på sit endemål: en selvstændig stat.

Nogenlunde sådan kan den kommende afstemning om Palæstinas status i FN’s Generalforsamling sammenfattes.

Allerede inden afstemningen formelt er foretaget, står det klart, at tilstrækkeligt med lande – mindst 130, formentlig over 150 – støtter ansøgningen, og derfor er det hævet over enhver tvivl, at Palæstina inden længe officielt går fra såkaldt observatørenhed til observatørstat.

DEBATSelvfølgelig bør Søvndal forfremme Palæstina i FN

Med denne opgradering følger visse rettigheder.

Eksempelvis kan palæstinenserne fremover stemme i FN’s Generalforsamling på lige fod med andre lande, og de får også adgang til alle FN-organisationer på linje med Unesco, som Palæstina sikrede sig medlemskab af sidste år.

Alt det er politisk ikke specielt sprængfarligt.

Bosættelser kan komme for retten
Langt mere prekært er det, at opgraderingen åbner en mulighed for, at Palæstina kan søge om lov til at føre sager ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Dermed kan ærkefjenden Israels omdiskuterede bosættelser på Vestbredden eller landets fremfærd under Gazakrigen i 2008 teoretisk set komme til at stå en hidtil uset juridisk prøve.

Men først og fremmest er der på torsdag – hvis afstemningen da ikke bliver udskudt – tale om en symbolsk afstemning, fastslår mellemøstforsker Leila Stockmarr fra Roskilde Universitet.

DEBATHamas kan kun knækkes med fred

»Afstemningen er helt klart symbolsk. Men dermed ikke sagt, at den ikke betyder noget. For rent symbolsk kan palæstinenserne opnå at sætte fokus på konflikten i et multilateralt forum (FN), hvor det vil blive tydeligt, at der er støtte til, at palæstinenserne får en stat. Og så sætter man fokus på, at USA ikke – i palæstinensiske øjne – er en troværdig mægler i Mellemøsten«, siger Leila Stockmarr.

Fredsprocessen er stendød
Samtidig er der dog også tale om et markant skridt væk fra de direkte forhandlinger med Israel – med diverse stormagter i mæglerrollen – der har været hovedsporet i løsningen af konflikten siden begyndelsen af 1990’erne.

I erkendelse af, at fredsprocessen er stendød, og at Israel fortsætter med at udvide sine bosættelser på Vestbredden, søger præsident Mahmoud Abbas nye veje for at vinde legitimitet i sin befolknings øjne.

»Abbas siger til israelerne: »Så længe I ikke giver os noget, bliver vi nødt til at gå til verdenssamfundet«. Det er for at sætte gang i en form for politisk proces og lægge pres på Israel. Det kan være risky business. For det kan sætte israelerne så meget i offensiven, at de slet ikke vil indgå i dialog med Abbas«, siger Leila Stockmarr.

LÆS OGSÅIndflydelsesrige partifæller presser Søvndal før Palæstina-afstemning

Når Palæstina inden længe har status af observatørstat, er næste og sidste trin i FN-systemet anerkendelse af en selvstændig stat.

Veto fra USA
Men det ligger ikke lige for, fordi USA, Israels tætte allierede, har mulighed for at nedlægge veto i Sikkerhedsrådet.

LÆS OGSÅVilly Søvndal står i en ny kattepine efter Gaza

Derfor er en afstemningssejr i næste uge ikke lig med, at palæstinensernes drøm om deres helt eget land er rykket nærmere, vurderer Leila Stockmarr.

»Jeg er ikke specielt optimistisk på palæstinensernes vegne på det punkt. Afstemningen sætter fokus på en sag, som har været delvis glemt de sidste par år. Men der er allerede talrige FN-resolutioner, der har bestemt, hvordan denne konflikt skal løses i forhold til flygtninge, grænser osv. Og du får ikke en palæstinensisk stat, medmindre Israel er med om bord«.