Nattens redningsplan til Grækenland lukker i en periode de græske problemer for eurolandene.

Men planen vil næppe kunne gennemføres, og dermed vil eurolandene senere skulle eftergive mere græsk gæld.

Og for eurozonen er det vigtigere nu at følge med i udviklingen i Spanien.

Sådan sammenfatter senioranalytiker Jan Størup Nielsen, Nordea, situationen, efter at euroområdet og den internationale valutafond (IMF) omsider nåede til enighed omkring Grækenland.

IMF slækker på sit krav
Aftalen betyder, at IMF ikke står fast på kravet om, at Grækenlands gæld i 2020 skal ned på 120 procent af bruttonationalproduktet. I stedet kan grækerne nøjes med 124 procent.

Samtidig skærer eurolandene renten ned på lån, som man har givet til grækerne.

»Dermed undgår man at tage et direkte tab. De meget lave renter er en ekstra omkostning, men det er ikke så slemt som at skulle fortælle befolkningerne, at man direkte har tabt flere penge på Grækenland«, siger Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea.

LÆS OGSÅ Græsk opposition efter ny milliardhjælp: Merkels politik er egoistisk og snæversynet

Han mener dog, at man på et senere tidspunkt vil være nødt til at erkende, at den græske økonomi ikke kan nå de mål, der er sat op. Dermed vil man skulle skyde genvej og afskrive yderligere på den græske gæld, lyder vurderingen

Problemet er ifølge Jan Størup Nielsen, at man i regnestykket omkring Grækenland dels skal skære kraftigt ned i de offentlige udgifter, dels skal sikre en stabil vækst - som så skal komme i den private sektor og eksporten.

»Det kan godt lade sig gøre, men det er svært, fordi man med de offentlige nedskæringer også trækker aktivitet ud af økonomien«, siger Jan Størup Nielsen.

LÆS OGSÅPunkt for punkt: Her er hjælpepakken til grækerne

Aftalen omkring Grækenland lukker i første omgang en flanke i eurozonens problemer. Men Jan Størup Nielsen mener, at den næste udfordring - Spanien - venter lige om hjørnet og kan blive et større og vigtigere problem end det græske.

»Spørgsmålet her er, hvordan Spanien håndterer situationen, og om de vil bede om hjælp fra de andre lande«, siger Jan Størup Nielsen.

Spanien har ganske vist på det seneste solgt statsobligationer til rimelige renter. Men i 2013 venter meget store krav om ny kapital til Spanien.

»Vi tror stadig, at Spanien kommer til at anmode om et hjælpeprogram«, siger Jan Størup Nielsen.