Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Her ender kloakvandet i fisk og ris

Myanmar har kun ét renseanlæg til husholdninger, og det er langtfra effektivt. En dansk delegation er på vej til landet for at hjælpe til en lidt grønnere vækst.

Gem til liste

Det er noget af det værste, jeg har set

Jacob Fjalland, WWF

Det er nærmest en rejse tilbage i tiden, som handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og 17 danske virksomheder skal på i næste uge til Myanmar - tidligere Burma.

Allerede inden erhvervsdelegationen er nået ud af Yangons lufthavn, vil de have haft oplevelser, som det i dag er svært at finde andre steder i verden:

De kan ikke bruge kreditkort, men kun veksle til den lokale valuta med nye, ikke-bøjede dollarsedler. Deres mobiltelefoner virker ikke. Taxachaufførerne er venlige og siger »Velkommen«, selv om man ikke vil køre med dem. Og det er svært at finde offentlige toiletter, der er mere end et hul i gulvet.

Men netop spildevandet fra toiletterne er en illustration af, at her er hårdt brug for noget af det, som danske virksomheder er gode til; miljøteknologi.

Et rensningsanlæg til mere end fem millioner indbyggere

Yangon-området har mere end fem millioner indbyggere, men blot ét rensningsanlæg, der håndterer spildevand fra husholdninger. Det har kapacitet til de 300.000 indbyggere, der lever i området tættest på Yangon-floden.

»Men vores kloaksystem er fra 1888, og det er ikke rigtig blevet opgraderet siden, så der er mange læk i rørene undervejs«, forklarer Khin Aye Myint, ledende ingeniør i Yangon storkommunes vand- og kloakafdeling med et undskyldende smil.

Hun står ved et af de fem iltningsbassiner, hvor der i midten er springvand med brunt, klumpet vand. Og hun er stolt af de mængder, man trods alt når at rense. Også selv om der ikke er råd til at købe neutraliseringsstoffer til den sidste del af renseprocessen.

Tidevandet kommer to gange om dagen
»Vi ved ikke helt, hvor mange stoffer der kommer med vandet ud, for vi har først lige bestilt måleinstrumenterne. Men vi ved, at vandet ikke er helt rent – selv om det er meget renere, end før vi åbnede anlægget i 2005«, siger hun.

»Men der er alligevel ikke nogen, der bruger vandet derude«, tilføjer Khin og peger ud på floden.

Men der er da fiskeri?

»Jo, men tidevandet kommer to gange om dagen og skyller de forurenende stoffer væk, så det er ikke noget problem«, mener hun.

Spildevand fra hopsitaler og industrier

Hun medgiver til gengæld, at det er et problem, at nogle af de små slamsugerlastbiler, der tøffer ind på renseanlægget, har hentet spildevand fra hospitaler og industrier.

»Det er renseanlægget slet ikke beregnet til. Men det er en anden afdeling i Yangon storkommune, der giver dem lov til det«, griner hun igen på den forlegne facon, der er meget udbredt her.

Hospitals- og industrispildevandet bliver lukket med ud i floden, og slammet fra det tørres i solen og foræres som gødning til fattige bønder. En venlig gestus, der foruroliger geograf Jacob Fjalland fra WWF Verdensnaturfonden, der har mange års erfaring med spildevandsrensning i udviklingslande.

»Det er noget af det værste, jeg har set. Der vil jo være medicinrester og kemikalier og formentlig også tungmetaller i – og de ryger så videre i ris og grøntsager og andre afgrøder«, siger Fjalland, der er ved at opbygge et WWF-program i Myanmar.

Penge til dansk vandteknologi
Men måske får Khin Aye Myint snart den hjælpende hånd, som hun efterlyser. I Pia Olsen Dyhrs delegation er blandt andre administrerende direktør Carsten Møller fra Danish Water Services, en paraplyorganisation for virksomheder, forsyninger og forskningsinstitutioner inden for vandteknologi.

Han skal underskrive en aftale med Yangon storkommune om et pilotprojekt, hvor konsulentfirmaet Grontmij (det tidligere Carl Bro) og Vandcenter Syd skal lære burmeserne at finde læk i vandledninger og undgå vandspild.

»Det handler i første omgang om at sikre, at mere af drikkevandet når frem - man spilder mindst 40 procent i ledningsnettet. Men også spildevand er højt på agendaen, og der er tillige stort potentiale i at mindske energispild - som danske virksomheder også har bevist, at de kan, blandt andet i Filippinerne«, siger Møller.

Det er et af Myanmar-regeringens mål at gøre de kommende års vækst lidt grønnere. Og selv om et meget stort antal burmesere lever under fattigdomsgrænsen, så har landet rent faktisk råd til dansk teknologi. Der er ædelstensminer og store forekomster af olie og gas; alene Shwe-feltet skulle rumme gas for op mod 24 milliarder dollar.

Er kun kommet en lille elite til gode
Indtil videre er pengene stort set kun kommet en lille elite til gode, men det vil USA og EU nu hjælpe styret med at ændre på. Danmark har fordoblet den årlige udviklingsbistand til 100 millioner kroner og forsøger at påvirke landet i retning af mere lighed, demokrati og grøn vækst. WWF’s Jacob Fjalland understreger, at det er vigtigt, at danske politikere og virksomheder »er ekstra bevidste om deres sociale og miljømæssige ansvar, fordi Myanmars myndigheder har meget lav kapacitet til at gennemføre en effektiv miljølovgivning«.

Men det er man skam også, forsikrer Pia Olsen Dyhr:

»Det er bankedødnødvendigt, at danske virksomheder ikke misbruger, at Myanmar er et så jomfrueligt land. Hvis vi lægger niveauet for miljø, arbejdsmiljø og andre sociale forpligtelser højt, kan vi være med til at presse andre aktører til at hæve det«, siger hun.

Ministeren forventer, at Danmark især kan hjælpe med miljø- og fødevareteknologi:

»Erfaringer fra blandt andet Vietnam viser, at vi i høj grad kan gøre en forskel, ikke mindst på vandområdet«.

WWF betalte hovedparten af Politikens tur til Myanmar.

PolitikenPlus
  • Digitalt stegetermometer Funktionelt stegetermometer i flot design i stål og BPA-fri plast og med ekstra hurtigt visning af temperatur (4-10 sek.) på LCD displayet. Kan måle temperaturer mellem -45 og +200°C.

    Pluspris 199 kr. Alm. pris 249 kr. Køb
  • Isflager Man kan næsten høre det. Hvordan de klirrer mod hinanden, isflagerne. Og mærke kulden.

    Pluspris 800 kr. Alm. pris 920 kr. Køb
  • Julepynt Unik og anderledes julepynt

    Pluspris 25 kr. Alm. pris 30 kr. Køb
  • Kunstner Arne Ungermann Dansk Plakatkunst relancerer og genudgiver de bedste danske plakater fra 1900-1965. Her finder du plakatkunstens perler - skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk.

    Pluspris 1.100 kr. Alm. pris 1.295 kr. Køb
  • Mandolin Mandolin fra Microplane med to skær og indstillelig tykkelse så du kan skære grøntsager i papirtynde skiver eller ensartede ?sticks?, afhængigt af hvad du skal bruge dem til.

    Pluspris 249 kr. Alm. pris 299 kr. Køb