De ofte uenige naboer Indien og Pakistan har gjort det i et halvt århundrede.

Og de er ikke alene. Faktisk er der de seneste 50 år indgået 200 traktater om vand lande imellem – og det på trods af, at rent vand er ved at være en kostbar sjældenhed, og den svære adgang til den livgivende ressource hører blandt verdens største problemer.

37 statskonflikter om vand
I samme periode er der registreret 37 tilfælde af konflikter om adgangen til fælles vandreservoirer mellem stater – de fleste i Mellemøsten.

Det konstaterer FN’s udviklingsprogram UNDP i den årlige publikation Human Development Report, der i år har fået navnet ”Magt, fattigdom og den globale krise i forhold til vand”. Rapporten blev frigivet i dag.

Vandkrige skal erstattes af samarbejde
Ifølge UNDP er der på baggrund af de tal grund til optimisme, når det angår landes evne til at samarbejde til fælles bedste. Men det kræver en bevidsthed hos verdens ledere om netop vand som løftestang til konfliktforebyggelse også på andre måder. Frygten for ’vandkrige’ kan nemlig ligeså godt optrappe eksisterende konflikter.

»Forvaltningen af delte vandressourcer kan blive en drivkraft for fred eller for konflikt - med politik afgør man, hvilken retning man vælger at gå«, siger Kevin Watkins, rapportens hovedforfatter.

I alt deler 145 lande såkaldte grænseoverskridende flodbassinområder, og for eksempel i Mellemøsten og Nordafrika vil ni ud af ti indbyggere mangle vand i 2025. I alt vurderer UNDP, at tre milliarder mennesker i 2025 vil have mindre vand til rådighed, end de skal bruge.