Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 29. mar. 2007 KL. 11.13

FN anbefaler omskæring mod aids

Det er en god investering at omskære mænd i lande, der er belastet af mange tilfælde af hiv, siger FN og WHO.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

De videnskabelige resultater er nu så overbevisende, at FN og Verdenssundhedsorganisationen anbefaler omskæring af mænd som en del af indsatsen for at forebygge hiv og aids.

Det har de internationale organisationer netop meddelt, efter at en stor gruppe eksperter har fremlagt argumenterne for omskæring på et tre dage langt møde.

En del af pakken
»Baseret på de overbevisende, videnskabelige beviser anbefaler eksperterne, at mandlig omskæring bliver anerkendt som endnu en metode til at mindske risikoen for hiv smitte hos mænd. Omskæring af mænd bør indgå som en del af enhver pakke til forebyggelse af hiv«, skriver Verdenssundhedsorganisationen og FN i en pressemeddelelse.

Flere omfattende videnskabelige undersøgelser viser, at smitterisikoen for mænd mindskes med cirka 60 procent, hvis manden er omskåret.

Beskytter ikke totalt
Effekten af omskæring betyder, at man kan undgå 5,7 millioner nye tilfælde af hiv og redde tre millioner liv i løbet af 20 år, hvis man omskærer mænd i Afrika syd for Sahara.

»Det, at vi kan anbefale en helt ny metode til forebyggelse af HIV, er et markant skridt hen imod at komme aids-epidemien til livs«, siger Catherine Hankins, direktør i FN's aids-program, UNAIDS.

»Men vi skal gøre det helt klart, at mandlig omskæring ikke giver en fuldstændig beskyttelse mod hiv. Mænd og kvinder, der ser omskæring som en forebyggelsesmetode, skal fortsat bruge andre former for beskyttelse, for eksempel kondomer, senere seksuel debut og færre seksualpartnere«, siger Catherine Hankins.

Kræver mere forskning
Det tre dage lange møde mellem eksperter og repræsentanter for de internationale organisationer havde også fokus på de økonomiske aspekter af det nye tiltag.

Analyser viser, at omskæring vil være en effektiv forebyggelsesmetode - også set i forhold til effektivitet og pris.

Mødet gav også bud på områder, hvor der kræves mere forskning. Blandt andet vil organisationerne gerne have mere viden om, hvilken betydning mændenes omskæring har for kvindernes smitterisiko.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 07.34 opdateret KL. 07.35

Dansk-somaliere afhøres af PET efter terroranholdelser

Brødrepar afhøres af betjente fra efterretningstjenesten, der mistænker dem for forbindelse til al-Shaabab.

Fødevarer
29. maj. KL. 06.28
Grænsehandel. Indkøbet af øl og sodavand syd fior grænsen er langt større end Skat hidtil har antaget. - Foto: JENS DRESLING (arkiv)

Hver fjerde øl bliver solgt syd for grænsen

Hver tredje danske sodavand og hver fjerde danske øl bliver solgt i grænsebutikkerne, viser nye tal.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer