Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid i september sidste år, var jeg ovenud lykkelig. Min mand og jeg havde prøvet i en rum tid, og vi var endelig kommet i gang med fertilitetsbehandling og inseminering. Tænk, at jeg skulle være så heldig, at det lykkedes ved 2. forsøg. Efter positiv test var det fluks op til fertilitetsklinikken, tage blodprøver, vente … hcg-tallet var lige, hvor det skulle være. Herefter var det bare at vente i tre uger på den første scanning.
Da vi kom ind til lægen, blev jeg bedt om at tage underbenklæderne af og lægge mig op på briksen. Med benene i stigbøjler blev scanneren ført ind vaginalt. Min læge – som for øvrigt var både sød og dygtig – rynkede på næsen. Jeg kunne se det med det samme; der var noget helt galt.
