Kronik afLisbeth Maria Hansen
lektor og skribent.
Vi er den første generation, der kom i børnehave, vi er den sidste generation, der blev opdraget til at sidde ordentligt ved bordet. Vi havde ingen diagnoser, vi legede uden opsyn, og vi fik stort set ikke andre grøntsager end kartofler og syltede rødbeder.
Vi, der er født i 10-året fra midten af 1950’erne til 1965, tilhører en overset generation, nådigt placeret på den iltfattige plads mellem de to markante generationer: boomerne, og den yngre generation X.
Vi må lidt selv om, hvor vi hører til. Men vi har aldrig været i inderkredsen; højst kom vi med på et afbud som den konforme lillesøster hos boomerne eller som den forvoksede bøv uden ægte individualitet og vrede hos X-erne.
Men vi har faktisk vores egen identitet.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
