Annonce
Annonce
Internationalt

Taleban rykker ind i byen, som ti danske soldater gav deres liv for

Taleban har for første gang kontrol med nøgleområder ved den strategisk vigtige by Gereshk. Den var i 7 år fokus for den danske militære indsats i Helmand-provinsen. DF og SF mener, at Danmark har tabt krigen.

Annonce

Den afghanske regering er for første gang, siden de danske soldater forlod Helmand, ved at miste kontrollen med provinsens strategisk vigtigste by Gereshk, der var centrum for det danske militære ansvarsområde.

Et område få kilometer fra byens centrum, hvor 10 danske soldater blev dræbt i løbet af 14 måneder i 2010-11, er nu helt i Talebans kontrol.

I forvejen er regeringsstyrkerne hårdt presset, og styret i Kabul trak i weekenden de sidste soldater ud af to distrikter tæt på Gereshk. Formålet er at samle de sidste styrker om forsvaret af Gereshk og provinshovedstaden, Lashkar Gah.

»I løbet af de seneste uger har Taleban fået kontrol med hovedparten af landområderne og landsbyerne ved Gereshk. Også områder tæt på byens centrum er nu – ifølge vores kontakter – under Talebans kontrol. Det drejer sig om Deh Adam Khan i byens nordøstlige hjørne og Malgir-området i sydvest«, siger Thomas Ruttig fra den uafhængige tænketank Afghan Analysts Network (AAN).

Daglige meldinger om skudkampe i byens basar

Det er meget vanskeligt at få præcise oplysninger om udviklingen i Gereshk, men i telefonen fra Kabul understreger Thomas Ruttig, at AAN’s kilder i byen er »velunderrettede og troværdige«.

Kilder i det danske forsvar bekræfter over for Politiken den kritiske udvikling.

Alvoren understreges også af, at nyhedsbureauerne for første gang og flere dage i træk har berettet om egentlige skudkampe i byens basar. Samtidig blev mindst 10 afghanske regeringssoldater dræbt ved Gereshk i weekenden, da Taleban angreb med pansrede køretøjer, som de havde erobret fra regeringshæren.

Vi fik altid præsenteret solstrålehistorierne

Søren Espersen, udenrigsordfører

Kaptajn Mads Silberg gjorde tjeneste i Deh Adam Khan-området i godt en måned, da han var i Helmand i 2010.

Han siger om den seneste udvikling: »Det her er fandeme supertrist, men set mere kynisk militært er det en naturlig udvikling. Afghanerne har været pressede, siden Nato forlod dem. Det går kun én vej, det må man konstatere«.

»De, der lagde de militære planer, siger, at vi ikke skal tage os så meget af det. Men for os, der var helt derude og blev skudt på og måske har set kammerater blive ramt og ligge blødende på jorden, for mange af os betyder det sgu noget«, siger Mads Silberg.

84 soldater blev såret i området, hvor Taleban i dag bestemmer.

Formanden for de menige soldaters fagforening, Flemming Vinther, kalder udviklingen »ærgerlig«.

»Der er mange, der siger, at Afghanistan var en fiasko. Men til sidst formåede vi jo at gøre det, vi ville: at uddanne deres sikkerhedsstyrker, så de var så robuste, at de burde kunne holde styr på det. Hvis de taber det på jorden nu, er det smadderærgerligt, men hvad skal vi gøre«, spørger Flemming Vinther.

De fik mulighederne for at skabe et bedre land, og så er det op til dem, om de griber den mulighed

Flemming Vinther

»De fik mulighederne for at skabe et bedre land, og så er det op til dem, om de griber den mulighed. De danske soldater og pårørende har kun grund til at være stolte af deres indsats. Den var flot, og den var udført under horrible vilkår«.

SF og DF: Krigen er tabt

Både Dansk Folkeparti og SF mener, at politikere og forsvarets ledelse nu må se i øjnene, at krigen i Helmand er tabt. Udenrigsordfører Søren Espersen (DF) mener, at i hvert fald dele af den afghanske befolkning gerne vil have et Taleban-styre.

»Det har vi svært ved at forstå, men det er et ukorrupt foretagende, som lever efter den islamistiske tankegang med sharialovgivning, og det er det, de vil have«.

Er ministre, skiftende regeringer og forsvarets generaler ikke ærlige i den her sag?

»Der er ikke nogen, der nogensinde vil sige, at vi tabte den krig. Men det gjorde vi, ligesom vi tabte i Irak og Libyen. Vi må ikke vinde krige, så lyder vi som koloniherrer. Vi må ikke bare sige: Vi er truet, de angriber os – vi slår tilbage. Der skal en hel masse andet med«.

LÆS OGSÅ General:Vi skammer os ikke

»Når vi mødtes i forligskredsen bag Afghanistan-indsatsen, handlede det jo om små positive tegn. Så var der en borgmester, der viste demokratiske tendenser, og så var der åbnet en pigeskole. Men vi vidste alle sammen, at når Taleban kom tilbage, ville den pigeskole jo blive lukket«, siger Søren Espersen.

Han mener også, at politikerne og ministrene fik præsenteret et glansbillede under besøg hos danske styrker.

»Vi fik altid præsenteret solstrålehistorierne om en eller anden lille køn pige med brune øjne, der var begyndt i skole, og var hun ikke glad? Det var så sympatisk, så pæredansk, som det overhovedet kunne være – men det vandt ikke afghanernes hjerter«.

Forsvarsminister Peter Christensen (V) mener ikke, at der har været tale om et skønmaleri. Han holder fast i visionen om kvindefrigørelse og skolegang for alle.

»Situationen i Helmand og ved Gereshk er alvorlig, men det er positivt, at regeringshæren nu samler styrkerne for at holde området. Det er kendt af alle, at overgangsperioden vil være svær, derfor er fortsat hjælp til at træne hæren vigtig. Hvis Taleban vinder frem, ved vi godt, hvad der sker med kvindernes rettigheder og pigernes mulighed for at gå i skole«, siger Peter Christensen.

LÆS OGSÅ Vi kæmpede i Helmand fordi det var vores job

Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) er overrasket over, hvor negativ udviklingen er. Han deler opfattelsen af den tabte krig og bebrejder andre politikere for ikke at ville indrømme det.

»Vi havde alle en forestilling om, at de afghanske sikkerhedsstyrker kunne håndtere det. Det var grundlagt for planen, da vi trak os ud. Tænk på, hvor mange liv der er tabt, hvor meget Vesten har hjulpet, og hvor mange milliarder dollars der er brugt i det land. Det viser, at der er langt mere dybtgående problemer, og dem kan vi ikke løse for afghanerne«.

Har det været forgæves?

»Ja det mener jeg, at det har været«, siger Holger K. Nielsen.

Se Camp Price blive pakket ned

1 af 12. Danske soldater i Camp Price i Helmand-provinsen pakker lejren sammen. Det er knap 12 år siden, at den danske krigsindsats i Afghanistan begyndte. Foto: ditte valente

2 af 12. Det er de danske kampsoldater, som i dag trækkes hjem fra Afghanistan. Der vil fortsat være 300 danske soldater i Afghanistan. Den danske kampvognsdeling bliver blandt andet i Afghanistan, men rykker til Camp Bastion. Foto: ditte valente

3 af 12. Oprindeligt var planen for den danske indsats i Afghanistan, at det danske infanteri ikke skulle forlade landet før udgangen af 2014. Men den plan blev ændret, fordi det blev vurderet, at den afghanske hær selv var i stand til at overtage ansvaret for sikkerheden i Gerehsk. Derfor trækkes kampsoldaterne tilbage før tid. Foto: ditte valente

4 af 12. Alt udstyret pakkes ned i store containere. Foto: ditte valente

5 af 12. De danske soldater har haft base i Camp Price-lejren, som har fungeret som bastion og hjem for adskillige danske soldater gennem de seneste 12 år. Foto: ditte valente

6 af 12. Krigen i Afghanistan begyndte 7. oktober 2001 som en reaktion på terrorangrebet 11. september 2001 mod World Trade Center i New York, USA. Foto: ditte valente

7 af 12. Militærudstyr er parat til at blive pakket sammen eller skrottet. Foto: ditte valente

8 af 12. Krigen mod Taleban blev ført an af USA og Storbritannien i 2001, som indledte invasionen med luftbombardementer. Foto: ditte valente

9 af 12. 14. december 2001stemte et stort flertal i Folketinget på nær SF, Enhedslisten og socialdemokraterne Thomas Adelskov og Lissa Mathiasen for loven B 37 ? 'dansk militær deltagelse i den internationale indsats mod terrornetværk i Afghanistan'. Dermed blev Danmark en officiel del af krigsindsatsen i Afghanistan. Foto: ditte valente

10 af 12. USA indleder 7. oktober 2001 krigen mod Talebanstyret i Afghanistan. 200 amerikanske specialstyrker kastes 19. oktober 2001 ned med faldskærm som de første i landkrigen mod Taleban. Foto: ditte valente

11 af 12. Invasionen af Afghanistan fjernede Taleban-styret fra magten, men det udryddede på ingen måde Taleban eller al-Qaida, som de vestlige styrker efterfølgende har kæmpet mod. Foto: ditte valente

12 af 12. Den hvide container med det forladte køkken er KFUM's soldaterhjems cafe, som plejer at være hjertet i lejren. Foto: ditte valente

Redaktionen anbefaler

Analyse: Kaos i Helmand et stort nederlag for Nato og Kabul

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce