Den ledende republikaner i det amerikanske senats justitsudvalg, Arlen Specter, fandt forleden anledning til at minde om, at der findes en arrest i selve kongresbygningen, US Capitol, i Washington.

Underforstået, at der kan hans partifælle, justitsminister Alberto Gonzales, meget vel ende, hvis ikke der meget snart kommer mere sammenhæng i hans forsøg på at forklare de store kontroverser, der er udsprunget fra hans ministerium i kølvandet på krigen mod terror.

»Der er ingen tvivl om, at justitsministeriet ville være meget bedre tjent uden ham«, sagde Specter, der dog stadig ikke var klar til at sige, om han støtter idéen om en rigsretssag eller anden kriminel efterforskning af Alberto Gonzales.

Men ingen kommentatorer synes efterhånden i tvivl om, at præsident Bushs mest loyale minister er politisk færdig. Og at Gonzales nu alene overlever på præsidentens nåde.

Er manden masochist?
Det normalt objektive nyhedsbureau AP betegner det som en gåde, at Gonzales stadig går oprejst. En politisk blogger på den respekterede Huffington Post efterlyser en professionel psykolog til at afgøre, om Gonzales klinisk set er masochist.

Og den demokratiske formand for Senatets justitsudvalg, Patrick Leahy, har givet ministeren en uge – indtil på torsdag – til at gøre rede for en række tilsyneladende selvmodsigelser. Ellers risikerer han et juridisk efterspil for at have løjet for Kongressen.

Smøg sig udenom
I første omgang er der kontroversen fra tidligere i år, hvor flere af justitsministeriets topfolk er blevet ofret som følge af en kikset håndtering af fyringen af ni offentlige anklagere. Justitsministeriet har ikke rigtig haft held til at modbevise, at fyringerne var politisk motiveret.

Men Gonzales smøg sig for et par måneder siden uden om et mistillidsvotum i den sag, efter at han under en afhøring i Senatet 60 gange benægtede at kunne huske at have været involveret i centrale møder og begivenheder i forbindelse med fyringerne. Noget af det, han ikke mente at kunne huske at have deltaget i, var et møde på hans eget kontor, hvor fyringsplanen blev formelt godkendt.

Hvad den seneste kontrovers om justitsministeren egentlig handler om, er det lige nu faktisk slet ikke til at sige. Det er netop et af problemerne for medlemmerne af Senatets justitsudvalg, der i sidste uge udspurgte Gonzales om en dramatisk episode på et hospital i Washington i 2004.

Afpresning på hospitalet
Det står fast, at dramaet handlede om et hemmeligt efterretningsprogram. Men netop fordi det er hemmeligt, er det svært at vide, om Gonzales direkte lyver eller bare svarer kreativt og undvigende.

Det lød som taget ud af en politisk thriller, da en tidligere topembedsmand i justitsministeriet, James B. Comey, tidligere i år fortalte Kongressen, hvordan han satte blåt blink på bilen og beordrede sin chauffør til at træde sømmet i bund for at komme sin daværende chef til undsætning på intensivafdelingen på George Washington Universitetshospitalet i den amerikanske hovedstad.

Comey havde fået nys om, at Bushs daværende juridiske rådgiver, Alberto Gonzales, var på vej til daværende justitsminister John Ashcrofts stue for at presse ham til at forlænge, hvad offentligheden hidtil har formodet var et hemmeligt program for at aflytte telefonsamtaler uden dommerkendelse.

Comey sagde, at han, Ashcroft og FBI-direktør Robert Mueller satte deres job ind på sagen. Men hverken Comey eller Mueller har sagt præcis, hvad der var indholdet i det hemmelige program, de talte om.

Slet ikke den sag
Forleden i Kongressen gentog Gonzales sin forklaring fra tidligere om, at der aldrig har været uenighed i regeringen om den hemmelige overvågning, der er foregået af terrormistænkte på amerikansk grund.

Senatets justitsudvalg forsøgte at hænge Gonzales op på, at hans tidligere påstand så var løgn – set i lyset af, at både Comey og Mueller offentligt har sagt, at de var uenige. Men i snirklede formuleringer fik Gonzales forleden antydet, at deres vrede faktisk handlede om et andet efterretningsprogram, der stadig er hemmeligt.

Ifølge flere mediers anonyme kilder drejer det sig måske om, at efterretningstjenesterne også uden dommerkendelse har udført det, der på engelsk kaldes ’data mining’. Det går ud på at skaffe sig lister over for eksempel, hvilke telefonnumre og mailadresser der har kommunikeret med hinanden. Man kan gætte på, at justitsministeren måske ikke synes, det kan kaldes ’overvågning’, fordi det kun registrerer kontakten og ikke går ind i selve ordvekslingen.

Gonzales ville i Senatet kun sige, at uenigheden dengang handlede om »en meget vigtig efterretningsaktivitet. Det handlede ikke om det terroristovervågningsprogram, som præsidenten har oplyst det amerikanske folk om«.

Stemningen er værre end under Watergate
Hovedparten af senatorerne – demokrater såvel som republikanere – synes tydeligvis ikke, at de er blevet meget klogere af at lytte til justitsministerens forklaringer.

Demokraten Patrick Leahy har direkte sagt til ministeren, at han ikke tror på ham. Og republikanske Arlen Specter betegner hele Justitsministeriet som »dysfunktionelt« og ministeren selv som »utroværdig«.

Og nogle senatorer lægger altså op til en eller anden form for juridisk efterspil, hvis ikke Gonzales kan kaste ordentligt lys over sagen.

Juristen David Metcalfe, der begyndte sin karriere i den amerikanske regering under præsident Richard Nixon og sluttede sidste vinter, har til New York Times sagt, at stemningen og moralen i ministeriet under Gonzales er værre end under Watergate.

Blodpagt
Mange kommentatorer gætter på, at Bush og Gonzales har indgået en blodpagt, hvor justitsministeren reelt har lovet at blive siddende som en slags lynafleder og suge al pressens negative opmærksomhed til sig. Andre gætter på, at Bush ikke tør fyre Gonzales, fordi han er bange for ikke at kunne få godkendt en ny justitsminister i Senatet.

Hvis det sidste stemmer, er det sandsynligt, at Gonzales går, mens Senatet er på sommerferie i august.

Så kan præsidenten nemlig benytte sig af sin særlige ret til at lave en ferieudnævnelse, der ikke skal godkendes i Senatet. Og som lige akkurat varer, indtil der er valgt en ny kongres og en ny præsident.