En dansk FN-medarbejder mister livet ved et terrorangreb i Algeriet. Skræmmer den slags begivenheder ansøgere til lignende jobs i andre risikofyldte lande?

Nej, lyder det samstemmende svar fra to af de humanitære organisationer, der ofte sender medarbejdere ud til lande, hvor vold og terror er en del af hverdagen.

100 ansøgninger
»Vi får typisk 100 ansøgninger til et stillingsopslag, hvoraf det fremgår, at jobbet indebærer rejser til risikobetonede områder«, forklarer udviklingschef Klaus Løkkegaard i Folkekirkens Nødhjælp.

Klaus Løkkegaard siger, at hans organisation gør meget ud at orientere jobsøgere om det sikkerhedsberedskab, som er sat i værk i forbindelse med udstationeringer og udsendelser.

Som eksempel nævner han Sudan, hvor en udstationeret medarbejder efter to måneders arbejde i et område, der er hærget af konflikt, får mulighed for to ugers 'retræte' til et naboland, i dette tilfælde Kenyas hovedstad Nairobi. Den slags foranstaltninger er nødvendige for at undgå, at presset på medarbejderen bliver for stort.

Når jobbet handler om liv og død
I Dansk Røde Kors siger international chef Anders Ladekarl, at folk, der søger job i denne organisation, ved, at jobindholdet per definition handler om liv og død.

»Folk ved, hvad de går ind til hos os, og interessen for at arbejde for Røde Kors er usvækket, også efter den terror, der har bredt sig i kølvandet på 11. september«, siger Anders Ladekarl.

»Røde Kors oplever ulykkeligvis at miste medarbejdere hvert år. De mange terrorangreb i de senere år har betydet, at vi lægger ekstra kræfter i at oplyse og uddanne vore folk i de forholdsregler, de kan tage for at sikre sig. Vi har forhøjet vore medarbejderes beredskab, hvis situationen opstår«, siger Anders Ladekarl.