Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 24. mar. 2008 KL. 11.22

Militæret sættes ind mod myg i Brasilien

Brasilien plages af dødelig dengue-epidemi. 49 mennesker er døde, og omkring 40.000 er smittet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brasiliens forsvarsministerium sætter nu militæret ind for at få bugt med den dengue-epidemi, der hærger det sydamerikanske land.

49 mennesker er døde, og mindst 40.000 er blevet smittet med dengue-feberen i år, oplyser brasilianske sundhedsmyndigheder.

Andre 50 dødfald undersøges efter mistanke om, at de kan være forårsaget af dengue-feberen.

Hospitaler i Rio de Janeiro er overfyldt med patienter, der klager over dengue-symptomer som høj feber, udslæt, hovedpine og muskelsmerter, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Infektionen overføres af myg
Forsvarsminister Nelson Jobim ventes senere i dag at offentliggøre en handlingsplan mod epidemien, hvor flere grene af det brasilianske militær kommer til at spille en hovedrolle.

Hæren vil formentlig blive bedt om at oprette en række felthospitaler i og omkring Rio de Janeiro.

Dengue-feber er en virusinfektion, der overføres af Aedes-myggen.

Der findes ingen vaccine mod sygdommen, der i yderste konsekvens kan føre til nyresvigt med døden som udgang.