Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 2. apr. 2008 KL. 16.36

Norsk kuffert på sviptur til Afghanistan

Kufferten skulle have været til Spanien med sin norske ejermand i februar, men forsvandt sporløst. Lige før påske fandt en soldat den i Kabul.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Jeg har din kuffert. Jeg tager den med hjem til påske«.

Sådan lød den overraskende besked, da en norsk kvinde for nylig modtog et uventet opkald fra en soldat i Afghanistans hovedstad Kabul.

Hun mistede kufferten i februar, da hun via Oslo rejste til Alicante i Spanien. Her kunne de spore kufferten til Tyrkiet og lovede, at den ville blive sendt til Norge og videre til Alicante et par dage efter.

SAS opgav eftersøgning
Men kufferten viste sig aldrig i Alicante, og den stod heller ikke og ventede på hende i Oslo. SAS kunne ikke finde den, og efter et stykke tid opgav kvinden at se den igen.

Men så ringede telefonen med den overraskende besked. Også ved den norske styrke i Kabul havde kufferten været et mysterium, som gjorde soldaterne så nysgerrige at de åbnede den, og sporede kvinden.

Og til påske dukkede kufferten så endelig op med bud på kvindens adresse i Auklandshamn.

Kuffertmysteriet opklaret
Ingen har kunnet forklare kuffertmysteriet - det vil sige lige indtil i dag, hvor den norske Haugesunds Avis langt om længe kan kortlægge kuffertens omstændelige tur til det krigshærgede land.

På første flyvetur fra Haugesund Lufthavn til Oslo fulgte den loyalt med. Men i Oslo røg den ved en fejl med et fly til den tyrkiske feriedestination Antalya.

Her satte lufthavnen den pligtopfyldende på første afgang tilbage til Oslo. Og så opstod problemet - flyet var chartret af det norske forsvar og skulle først vende i Kabul, hvor kufferten ved en fejl blev sat af.

Og her stod kufferten, lige indtil de norske soldater tog affære og sendte den til Norge.

I øvrigt suppleret med en hilsen, afghanske pengesedler, ti sjaler af kashmer og sågar en blå burka, alt sammen svøbt i et partisantørklæde.