Et irsk nej til den nye Lissabon-traktat vil sende EU ud i en ny opslidende krise.

Det vurderer flere EU-eksperter over for politiken.dk.

»Et irsk nej vil føles som at blive slået tilbage til start få meter før målstregen. EU gider ikke at høre mere om den traktat og vil bare have den gennemført«, siger EU-ekspert og prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis.

Direkte i skraldespanden
En frisk meningsmåling forudser for første gang et irsk nej til den nye EU-traktat, der efter planen skal træde i kraft 1. januar 2009. Men et nej på den grønne ø vil sende traktaten direkte i skraldespanden.

I traktaten hedder det nemlig, at den kun kan træde i kraft, hvis samtlige 27 medlemslande godkender den.

»Der er ingen, der ved, hvad der præcis vil ske, hvis irerne stemmer nej, men det vil helt sikkert være et slemt slag i ansigtet på EU og den videre udvikling«, siger Sara Hagemann, analytiker ved European Policy Centre.

Flere scenarier
Hagemann og Lykke Friis opstiller flere mulige scenarier efter et irsk nej, der kan bringe EU tilbage på sporet mod en ny traktat.

Ét scenarium vil være at betragte nej'et som et udelukkende irsk problem, som irerne selv må løse. Den irske regering kan for eksempel udskrive en 'alt-eller-intet-afstemning' om fuldt eller intet medlemsskab af EU.

Et andet bud kunne være, at EU går tilbage til forhandlingsbordet og laver en ny traktat, der er mere spiselig for de europæiske befolkninger.

»Et irsk nej vil være en tilkendegivelse af, at der ikke er opbakning til de reformer, som traktaten omhandler, og at der generelt ikke er støtte fra befolkningernes side. Og det må regeringerne jo tage seriøst«, siger Sara Hagemann.

Irerne kan godt lide EU
Irland blev medlem af EU i 1973 og er - trods det spåede traktatnej - et meget EU-positivt medlemsland.

Stemmer irerne nej på torsdag, vil det således ikke være et nej til EU som sådan, men snarere et trodsigt nej til at blive påduttet regler udefra, vurderer Hagemann.

Nej-siden i valgkampen fremfører som argument, at landets særlige regler inden for skat, handel, abort og militær går tabt med traktaten. Men de områder har meget lidt Lissabon-traktaten at gøre, siger Hagemann.

Kommissionen tavs
Går Lissabon-traktaten i vasken, udskydes også planerne om en fast formand og udenrigsminister og færre medlemmer af kommissionen og parlamentet.

Imens vil unionen køre videre på Nice-traktaten, der trådte i kraft i 2003.

EU-kommissionen har indtil videre forholdt sig tavst til meningsmålingen.

»Vi kommenterer ikke på meningsmålinger. Det, som tæller, er den irske befolknings beslutning«, siger en talsmand for kommissionen til Reuters.