Annonce
Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 25. jul. 2008 KL. 12.34

Obama får ros for sin tale i Berlin

Obama fandt balancegangen mellem at være patriot og verdensmand, da han holdt tale i Berlin, vurderer danske USA-eksperter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Mod var der ikke meget af, overraskelse var der endnu mindre af og politiske forslag var der slet ingen af.

Alligevel har den demokratiske amerikanske præsidentkandidat, Barack Obama, grund til at være rigtigt godt tilfreds med den tale, han i går holdt i Berlin.

»Det var en tale, som balancerede meget fint mellem at være henvendt til det publikum dér, hvor han var, og så det publikum, den egentlig var ment til. Nemlig de amerikanske vælgere«, siger højskolelærer og USA-ekspert Mads Fuglede.

Ikke nogen nem opgave
Og den balancegang var ikke nødvendigvis nogen nem kunst at udføre, mener han.

For berlinerne måtte på den ene side ikke føle sig shanghajede til at være statister i det amerikanske valgcirkus, og på den anden side måtte amerikanske vælgere for alt i verden ikke føle, at senatoren fra Illinois lagde sig fladt på maven for europæerne og stod og undskyldte på USA's vegne.

»Han fik sagt, at USA lavede fejl, og at USA ikke altid levede op til sine egne idealer, men i samme åndedrag fik han også sagt, hvor meget han elsker USA, og det var i mine øjne et af talens højdepunkter, at han klarede det så fint«, siger Mads Fuglede.

Han peger desuden på, hvor vigtigt det var for Obama, at der kom billeder frem på de amerikanske tv-skærme, hvor han omgivet af begejstrede europæere holder en tale, der handler om hele verden.

Både fordi Obama er blevet beskyldt for ikke at kunne begå sig internationalt, men også fordi mange amerikanere er trætte af det omdømme som pariastat, USA har fået mange steder.

Gik ikke forgængerne i bedene
Den vurdering deler lektor ved Copenhagen Business Schools Center for Study of the Americas, Niels Bjerre-Poulsen, der også mener, at Obama løste opgaven med at gå balancegang meget fint.

Han peger desuden på, at Barack Obama var meget omhyggelig med ikke at gå hverken Ronald Reagan eller John F. Kennedy i bedene.

»Det var i Berlin, og der er to store amerikanske talere, der bliver forbundet med Berlin. Det var Ronald Reagan der i 1987 sagde »Mr. Gorbatjov - tear down this wall« og John F. Kennedy, der i slutningen af 1960'erne sagde »Ich bin ein Berliner«. Og det kunne nok falde mange amerikanere for brystet, hvis han med sine ord forsøgte at sætte sig selv ind i de historiske sammenhænge. Derfor gik han forsigtigt til værks og var også omhyggelig med ikke at sige noget, der kunne tages ud af en sammenhæng og bruges af hans modstandere«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

ritzau

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Erhverv
12. feb. KL. 15.59 opdateret KL. 16.52

Overenskomst for en kvart million danskere er faldet på plads

DI og CO-industri har indgået overenskomst.

Økonomien i krise
12. feb. KL. 12.17
Der er spænding forud for afstemningen om en omfattende sparepakke i det græske parlament senere i dag. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Nervekrig præger græske politikere inden afgørende afstemning

Flere græske parlamentarikere tvivler på, om de vil stemmer ja til sparepakke.

Fodbold
12. feb. KL. 15.40
Knæfald. Luis Suárez scorede et mål på Old Trafford, men kampen vil kun blive husket for det manglende håndtryk. - Foto: JON SUPER/AP

Så kom undskyldningen fra Suárez: Jeg begik en fejl, jeg fortryder

Liverpool-spilleren Luis Suárez er på knæ efter skandalen på Old Trafford, hvor han ikke ville give hånd til United-spiller.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Gys! I vinterferien kan du bl.a. tage børnene på Zoologisk Museum, hvor de kan se istidsdyr såsom mammutten. - Foto: MARTIN BUBANDT
11. feb. KL. 11.39

Guide: Gør vinterferien helt vildt kreativ

ibyen anbefaler

restaurant & cafe