I USA begynder politikere og menneskerettighedsforkæmpere at kræve at få den fulde historie om USA’s krig mod terror frem, og den historie kan blive belastende for den danske regering.

Både tidligere topfolk i USA’s udenrigsministerium og fremtrædende ansatte i EU’s ministerråd kommer nu med nye oplysninger, der giver en helt anden skildring af, hvordan den danske regering forholdt sig til Bushregeringens hårde behandling af krigsfanger og tilsidesættelse af internationale konventioner end den, regeringen selv er kommet med.

»Der var et kæmpe oprør«, siger Elizabeth Jones, tidligere viceudenrigsminister i USA med særligt ansvar for Europa.

Fanger angiveligt mishandlet
De nye oplysninger viser, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og folkene omkring ham tilsyneladende sagde ét til den danske befolkning og noget andet til amerikanerne.

Historien begynder i marts 2002, da regeringen tillod, at danske specialstyrker i Afghanistan udleverede 31 afghanske fanger til amerikanske soldater, hvorefter de ifølge eget udsagn blev mishandlet.

Måneden inden – i februar – havde daværende præsident George W. Bush netop besluttet, at USA ikke længere ville behandle krigsfanger fra al-Qaeda og Taleban efter Genèvekonventionen, der bl.a. forbyder tortur og mishandling af fanger.

Danmark var »bekymret«
Udadtil sagde regeringen, at den ikke var bekymret over Bushs beslutning om ikke mere at følge konventionen, fordi Bush i stedet havde lovet at behandle krigsfanger »humant«.

»Vi er fuldt overbeviste om, at amerikanerne opfylder alle de internationale konventioner«, sagde Anders Fogh Rasmussen til Politiken i oktober 2003.

Et synspunkt, som regeringen har gentaget utallige gange.

Men ifølge den daværende amerikanske viceudenrigsminister, Elizabeth Jones, var Danmark og de øvrige EU-lande særdeles bekymrede.

Bekymringen var så alvorlig, at EU-landene umiddelbart efter Bushs kontroversielle krigsfangebeslutning i februar 2002 afleverede en officiel protest mod USA’s behandling af fangerne til hende personligt på hendes kontor i udenrigsministeriet. En sådan protest hedder i diplomatsproget en demarche.

Fortroligt budskab
»Budskabet i demarchen var, at vi ikke skulle undergrave Genèvekonventionen«, siger Elizabeth Jones til Politiken og tilføjer, at demarchen højst sandsynligt blev afleveret i al fortrolighed, så offentligheden ikke fik kendskab til bl.a. Danmarks bekymring.

Danmark var i begyndelsen af 2002 medlem af EU’s såkaldte trojka, fordi Danmark stod til at overtage EU’s formandskab i andet halvår af 2002. Trojkaen udgør populært sagt EU’s lederskab.

Derfor har Danmark ifølge Elizabeth Jones været tæt inde over udformningen af demarchen.

»Selvfølgelig må Danmark have kendt til demarchen, fordi Danmark var medlem af trojkaen. Derudover har alle EU-lande altid godkendt en demarche, inden den bliver sendt af sted. Der er aldrig en undtagelse«, siger hun til Politiken.

Protesterede over fange-behandling
Cristina Gallach, talsperson for EU’s udenrigskoordinator Javier Solana, bekræfter, at EU og dermed Danmark i begyndelsen af 2002 flere gange protesterede til USA over forkastelsen af de internationale regler for behandling af fanger.

»EU protesterede over det gennem forskellige diplomatiske kanaler og på forskellige politiske niveauer. Men det var mest noget, der skete på et meget uformelt plan«, siger hun.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen ønsker ikke at kommentere de nye oplysninger. Det har heller ikke været muligt for Politiken at få en kommentar fra udenrigsminister Per Stig Møller (K), der er bortrejst.