Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

EF-domstol: I orden at forbyde GMO-korn

Lyt til artiklen

EF-domstolen i Luxembourg fastslog i dag, at Italiens forbud mod genmodificeret (GMO) korn er i orden. Mistanken om, at kornet kan udgøre en trussel mod miljøet og folkesundheden, er begrundelse nok, fastslog domstolen. De italienske myndigheder forbød i 2000 en række produkter, fordi man havde fundet spor af GMO-majs, som mange forskere og forbrugere frygter kan svække dyrs og menneskers immunforsvar. GMO-produkterne var ellers blevet godkendt af de engelske myndigheder på vegne af hele EU, men de italienske myndigheder fastholdt forbuddet. Det fik biotech-virksomhederne Syngenta, Monsanto og Pioneer - der alle producerer GMO-korn og madvarer med GMO-korn - til at lægge sag an mod Italien ved EF-domstolen. Begrundet mistanke er nok Men domstolen fastholdt, at et medlemsland er i sin fulde ret til at forbyde GMO-madvarer, hvis der er en begrundet mistanke om madvarernes farlighed. »Hvis et medlemsland har detaljerede begrundelser for risikoen ved madvarerne, kan landet midlertidigt forbyde eller tilbageholde varerne - og handel med varerne - indenfor landets grænser«, fastslår EF-domstolen. God nyhed for danske GMO-tvivlere Dommen er en glædelig nyhed for et flertal i det danske Folketing - S, R, SF, DF og EL - der længe har kæmpet for, at EU-medlemslande individuelt må forbyde madvarer med GMO-produkter. Storproducenterne af GMO-produkter - USA, Canada og Argentina - har meldt EU til verdenshandelsorganisationen WTO, for at fastholde de skrappe krav til GMO-produkter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her