Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 7. apr. 2009 KL. 22.18

Moldovas præsident frygter kup

Samarbejdsorganisationen OSCE fordømmer urolighederne i Moldova, hvor præsidenten advarer om kupforsøg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Moldovas præsident, Vladimir Voronin, anmoder om hjælp fra det internationale samfund og advarer om, at et regulært kup er i gang i Europas fattigste land.

»Vi er dybt bekymrede over masseurolighederne i hovedstaden (Chisinau, red.) og anmoder Vesten om at træde til og medvirke til at løse situationen«, siger Vladimir Voronin ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.

I en TV-optræden tidligere på aftenen kaldte han den politiske opposition i landet for fascister, der vil omstyrte det demokratiske styre i Moldova, som er kilet ind mellem Rumænien og Ukraine i den østligste del af Europa.

»Vi vil blive ved med at forsvare befolkningens demokratiske valg«, sagde Voronin med henvisning til de gadekampe, der de seneste to dage har udspillet sig mellem politi og demonstranter i landets hovedstad.

Protesterer over resultat
10.000 demonstanter - mange af dem unge studerende - er gået på gaden i protest mod resultatet af søndagens parlamentsvalg, der endte med en overbevisende sejr til det dominerende kommunistparti.

Demonstranterne mener, at der er blevet fusket med stemmeoptællingen, selvom internationale valgobservatører har sagt god for valget.

De voldsomme sammenstød mellem de stenkastende unge og et talstærkt politiopbud i kampuniformer er foreløbig endt med en sejr til demonstranterne. De mange vrede unge har haft held til at indtage både parlamentsbygningen og præsidentpaladset, hvor kontorer blev er blevet stukket i brand og møbler smidt ud af vinduerne.

OSCE fordømmer volden
En kvinde er omkommet - tilsyneladende af røgforgiftning - under optøjerne, mens 50 andre - herunder en del politifolk - er kommet til skade.

Den internationale samarbejdsorganisation OSCE fordømmer volden.

»Vold er ikke foreneligt med demokratiske værdier. Vi opfordrer på det kraftigste alle til at holde sig fra vold, som vi uden forbehold fordømmer«, siger Philip Remler, chef for OSCE's mission i Moldova.

Tidligere på dagen rapporterede det russiske nyhedsburea RIA, at myndighederne og den politiske opposition var blevet enige om at genoptælle stemmerne. Oplysningerne er dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold.

Tillykke fra Rusland
Vladimir Voronin skal efter planen træde tilbage senere på måneden, da han har siddet i de maksimale to valgperioder.

Resultatet af søndagens valg betyder, at kommunisterne igen har mulighed for at udpege den næste præsident uden at skulle tage de store hensyn til oppositionen.

Rusland er det eneste land, der formelt har anerkendt kommunisternes valgsejr.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 11.56
Foto: JUST LARS

Søvndal: Skattereform er et skulderklap til lønmodtagere

Regeringen forsvarer, at skattereformen er socialt afbalanceret.

Koncerter
29. maj. KL. 10.52
Ikoner. 'De Eneste To 2' eller 'Den dumme og den kedelige'. Thomas Helmig og Steffen Brandt slår de musikalske pjalter sammen. - Foto: Collage: Thomas Sjørup og Jens Dresling (arkiv)

Thomas Helmig og Steffen Brandt danner et nyt band

De to ærkeaarhusianere har allerede skrevet et par håndfulde fælles sange.

Det arabiske oprør
29. maj. KL. 11.13
Todelt. Angrebet i Houla begyndte som et bombardement. Herefter gik bevæbnede mænd fra dør til dør og myrdede hele familier. - AP

Øjenvidner om Houla-massakren: Drabsmænd gik fra dør til dør

»Jeg hørte dem ikke slå døren ind, for vi låser aldrig døren«, fortæller bedstemor, der mistede hele sin familie.

Annoncer
Annoncer

Seneste TV Internationalt

00:26

29. maj. KL. 11.41 TV Her rammer jordskælvet Italien