Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 11. jul. 2009 KL. 20.40

Ofre for Srebrenica-massakre begravet

Flere end 20.000 mindes Srebrenica-massakren - 14 år efter at 8.000 muslimske mænd og børn blev myrdet af bosnisk serbiske soldater.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Flere end 20.000 mennesker samledes i Srebrenica på 14 årsdagen for massakren i den bosniske by, som dannede rammen om den værste krigsforbrydelse i Europa siden Anden Verdenskrig.

Bosnisk-serbiske styrker under ledelse af den fortsat efterlyste general Ratko Mladic erobrede under den bosniske borgerkrig i juli 1995 den FN-beskyttede enklave og dræbte omkring 8. 000 muslimske mænd og drenge.

LÆS ARTIKEL Krigsforbryder lever det søde liv

Blev for nylig fundet i massegrave
14 år efter at de serbiske styrker begik massedrabet, blev 534 af deres ofre i alderen 14 til 75 år, som først for nylig blev fundet i massegrave og identificeret, bisat ved en traditionel muslimsk begravelse.

Dermed er i alt 3.749 af ofrene for massakren nu stedt til hvile på mindelunden Potocari ved Srebrenica.

»Vi må aldrig glemme disse ofre, for ved at gøre det, ville ville vi dræbe dem én gang til«, sagde EU's høje repræsentant i Bosnien, Valentin Inzko, ved lørdagens ceremoni, hvor han opfordrede til, at de ansvarlige for massakren bliver retsforfulgt.

DOKUMENTATION:Se anklagen mod Ratko Mladic(eksternt link)

Han fortalte om en tilstedeværende kvinde, som lørdag bisatte 13 af sine nære slægtninge.

»Der findes ingen ord til at beskrive hendes sorg«, sagde den østrigske diplomat.

Ingen serbiske repræsentanter til stede
De muslimske og kroatiske medlemmer af Bosniens tredelte præsidentskab deltog også i mindehøjtideligheden, mens der ikke var nogen serbiske repræsentanter til stede.

»Vi bliver nødt til at stå ved, at verden svigtede og ikke formåede at forhindre nedslagtningen af uskyldige i Srebrenica«, sagde den amerikanske ambassadør i Bosnien, Charles English.

Det muslimske medlem af Bosniens præsidentskab, Haris Silajdzic, mindede da også om, at hollandske FN-soldater rykkede ud af enklaven før massakren, og sagde, at den slags fejl aldrig må gentage sig.

ritzau

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer