Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 30. jul. 2009 KL. 19.40

Sørøvere slår til i Østersøen

Otte til ti engelsktalende pirater kaprede et skib fra Finland i svensk farvand og holdt besætningen fanget i 12 timer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Klokken tre om natten 24. juli kaprede otte-ti maskerede mænd det maltesiske skib 'Arctic Sea' i svensk farvand.

De udgav sig for at være politi på jagt efter narkotika, og da de først var om bord på skibet, blev de 15 russiske besætningsmedlemmer bundet fast, mens skibskaprerne gennemsøgte skibets last.

De maskerede mænd blev på skibet i 12 timer. Svensk politi ved stadig ikke, hvor de kommer fra eller hvad de ville på skibet, der var lastet med tømmer.

Flere af skibets besætningsmedlemmer fik tæsk af kaprerne.

Fik slået tænderne ud
»En mand fik slået tænderne ud, en anden fik blå mærker. Det er mest mindre kvæstelser«, siger Ingemar Isaksson, efterforskningsleder fra det svenske rigspoliti ifølge de svenske medier.

Skibet blev kapret for snart en uge siden, men de svenske myndigheder er først nu blevet opmærksomme på hændelsen.

Det skyldes, at de russiske besætningsmedlemmer efter hændelsen kontaktede deres finske rederi, som derefter kontaktede den russiske ambassade i Finland.

Arctiv Sea fortsætter mod Algeriet
»De er sejlet videre på deres planlagte rute og vi ved faktisk ikke, hvor fartøjet befinder sig nu. Alle de oplysninger, vi har om hændelsen, er dem, som vi har modtaget via e-mail fra de finske og russiske ambassader og politi«, siger Ingemar Isaksson.

Ifølge Sveriges Radio 4 blev hændelsen først opdaget, da den russiske ambassade kontaktede det svenske udenrigsministerium for at høre, hvorfor svensk politi havde bordet fartøjet.

Første undersøgelse under emnet kapring
Svensk politi har nu startet en efterforskning af sagen. Men allerede nu står det klart, at hverken svensk politi eller nogen anden svensk myndighed har deltaget i en ransagning på et skib 24. juli.

Efterforskningsleder Ingemar Isaksson har aldrig nogensinde før oplevet skibskapring i svensk farvand,

»Jeg har aldrig hørt, at det skulle være sket før. Det er første gang, jeg kan indlede en undersøgelse under emnet kapring«, siger han til svt.se.

Skibet er finsk, men sejler under maltesisk flag med en last tømmer fra Finland til Algeriet.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer