Annonce
Annonce
Internationalt

Englands store togrøver sættes fri

En af mændene bag alletiders store togrøveri og siden flugtkonge bliver benådet fra fængslet.

Gem til liste

En af Englands mest notoriske forbrydere står over for at blive løsladt fra fængslet.

Den 79-årige Ronnie Biggs, der er kendt som én af bagmændene bag 'Det store togrøveri' i 1963, er nemlig så syg og afkræftet af sin kræftsygdom, at myndighederne ikke længere kan forsvare at holde ham bag tremmer.

Dermed kan Storbritannien afrunde det sidste kapitel i de britiske øers mest berømte røveri.

Et togkup, der fik et efterspil over fire årtier med Ronnie Biggs i rollen som flugtkonge og siden et liv i skjul i Brasilien.

Sund fornuft har sejret
Ronnie Biggs er ikke længere i stand til at tale, men over for britiske medier udtrykker familien glæde over løsladelsen, der ventes at ske senere i dag.

»Som familie er vi fuldstændig lettede - den sunde fornuft har indfundet sig«, siger sønnen Michael Biggs til The Guardian.

Den aldrende togrøver har i en tid været indlagt på hospitalet, hvor han også vil blive i et stykke tid endnu.

Ingen hverdagsudflugt
Det var ikke nogen hverdagsudflugt, da Ronnie Biggs 8. august 1963 steg på posttoget mellem Glasgow og Watford.

Sammen med sine 14 medsammensvorne standsede han toget under en bro og begyndte at losse det for pengesedler i sækkevis.

I alt slap togrøverne i deres ventende biler væk med 2,6 millioner pund - hvad der i dag svarer til cirka 38 millioner pund (cirka 332 millioner kroner). Kuppet blev siden kendt som 'Det store togrøveri'.

Flygtede og fik plasticoperationer
Røveriet vakte straks fascination verden over - dels på grund af det astronomisk høje udbytte, dels fordi kuppet blev udført helt uden brug af våben. Kun en togfører pådrog sig læsioner i hovedet efter et slag med en jernstang.

Ronnie Biggs blev sammen med flere af sine kumpaner anholdt kort tid efter togrøveriet, men det lykkedes ham i 1965 at klatre over fængselsmurene ved hjælp af et reb.

Han flygtede i første omgang til Paris, hvor han antog en ny identitet og gennemgik plastickirurgiske operationer.

Kidnappet til Barbados
Siden tog Biggs ophold i Brasilien, hvor både britiske journalister og den britiske efterretningstjeneste, Scotland Yard, eftersøgte ham intensivt.

Blandt andre afstikkere i Ronnie Biggs liv, der har vakt opsigt, var kidnapningen af røveren i 1981. Her blev briten frihedsberøvet og smuglet til Barbados.

Kidnapperne håbede at indkassere en dusør for den eftersøgte røver, men da Barbados ikke havde en udleveringsaftale med Storbritannien, blev Biggs sendt tilbage til Brasilien.

Sanger i punkband
I 1991 sang Ronnie Biggs med på det tyske punkband Die Toten Hosens sang 'Carnival In Rio (Punk Was)'.

Efter mere end 35 år på flugt vendte Ronnie Biggs i 2001 hjem til England. Det skete efter en aftale med avisen The Sun om eksklusivrettighederne til hans historie.

LÆS ARTIKELTogrøver er tilbage i England

På det tidspunkt havde han fortsat et udestående på 29 års fængselsstraf med det britiske samfund.

Nu - en dag før 44-årsdagen for 'Det store togrøveri' og iøvrigt også Biggs 80-års fødselsdag - har det britiske justitsministerium så besluttet sig for at løslade den store togrøver.

PolitikenPlus
  • Gyngehest Moover Toys Gyngehest kombinerer den klassiske gyngehest med moderne dansk design og giver på en sikker og sjov måde barnet sit første møde med den ældgamle gyngeleg.

    Pluspris 679 kr. Alm. pris 799 kr. Køb
  • Plakat inkl. indramning Kunstprint på akvarelpapir, signeret af Hanne Bartholin og indrammet og leveret direkte til døren.

    Pluspris 759 kr. Alm. pris 895 kr. Køb
  • Super Toscaner-kassen 6 fl. Luksus-smagekasse fra Toscana, 6 flasker. Chianti Classico, Super Toscaner og Bolgheri i top-klassen fra familien Landinis marker i Greve in Chianti og fra Bolgheri ved Toscanas Middelhavskyst.

    Pluspris 1.198 kr. Alm. pris 1.409 kr. Køb
  • Vinder af Guldbrikken 2014 Årets selskabsspil 2014 er et stærkt inkluderende, morsomt og kaotisk quizspil, der udforsker andre dele af vores paratviden, hvor selv de mest oplagte lette spørgsmål bliver store udfordringer.

    Pluspris 140 kr. Alm. pris 180 kr. Køb
  • What?s Happening Introduktion til SMKs særudstilling What?s Happening ved museumsinspektør Birgitte Anderberg Særudstillingen er åben både før og efter foredraget ? entre er inkluderet i prisen.

    Pluspris 110 kr. Alm. pris 145 kr. Køb