Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 12. aug. 2009 KL. 18.37

Krigsskibe jager forsvundet skib

Fragtskibet 'Arctic Sea', der blev kapret ud for Sveriges kyst, er stadig ikke dukket op. Nu bliver det jagtet af russiske krigsskibe.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sagen bliver mere og mere mystisk.

Et finsk fragtskib blev for over 14 dage siden kapret i svensk farvand. Sortklædte mænd udgav sig for at være politifolk og overtog magten ombord på skibet 'Arctic Sea'. Besætningen meddelte bagefter, at røverne forsvandt igen efter 12 timer.

LÆSSørøvere slår til i Østersøen

Imidlertid er der ingen, der har hørt fra skibet siden, og nu frygter myndighederne, at piraterne stadig er ombord på skibet.

Fem fartøjer leder
Skibet skulle sejle med en ladning tømmer fra Finland til Algeriet, men er aldrig nået frem. Skibet er oprindeligt fra Letland, men det er udlejet til et finsk rederi. For at gøre forvirringen total sejler det under maltesisk flag, men med en russisk besætning.

Og det er netop af frygt for den russiske besætning, at Rusland nu vil til at lede efter skibet i Atlanterhavet med mindst fem fartøjer.

»Alle russiske krigsskibe i Atlanterhavet er blevet bedt om at deltage i eftersøgningen af Arctic Sea,« siger Admiral Vladimir Vysotsky fra den russiske flåde til Daily Telegraph.

Atomubåde eftersøger
To russiske atomubåde har sat jagten ind i Atlanterhavet, mens korvetten 'the Ladny' har passeret Gibraltarstrædet og nu leder langs Portugals kyst, hvor skibet sidst blev observeret for 11 dage siden

Kort efter at skibet blev set ud for Portugals kyst, blev alle navigationssystemer afbrudt, og derfor er jagten på skibet som at lede efter en nål i en høstak.

Kontakt ved Dover
Den engelske kystvagt havde radiokontakt med skibet, da det passerede Den Engelske Kanal den 28. juli, men vidste dengang ikke, at skibet kunne være kapret.

»Der var intet, der virkede mistænkeligt ved den kontakt. Men det kan være, at besætningsmedlemmet havde en pistol mod hovedet, da kontakten kom igennem, men hvem ved«, siger Mark Clark, talsmand for den engelske kystvagt til BBC.

Han betegner det som bizart, at et skib med pirater ombord er sejlet igennem kanalen.

»Hvem ville have troet, at et kapret skib kunne sejle igennem verdens mest patruljerede og trafikerede farvand«, siger Mark Clark.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Danmark
28. maj. KL. 22.14 opdateret KL. 22.33

Tre yngre mænd beskudt af mand på scooter

To skud ramte begge ved siden af under skyderi i Brabrand ved Aarhus.

Internationalt
28. maj. KL. 23.06

Khawaja spiser igen: Jeg har nået det ultimative mål

Dansk-bahrainer går i gang med spiseprogram, efter at han har fået sat fokus på Bahrain.

Annoncer
Annoncer