Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 23. sep. 2009 KL. 09.19

Berlins multikulturelle varmer op til valg

I Berlinerkvarteret Kreuzberg har kansler Merkel kun få støtter. Men »arven fra DDR« frister heller ikke folk på gaden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Valg i Tyskland

Partierne:

Den Kristeligt-Demokratiske Union (CDU), ledet af forbundskansler Angela Merkel.

Socialdemokraterne (SPD), med kanslerkandidat Frank-Walter Steinmeier i spidsen. Nuværende regeringspartner med CDU.

De Frie Demokrater (FDP), et liberalt parti ledet af Guido Westerwelle. Håber at kunne overtage positionen som regeringspartner.

De Grønne, ledet af Jürgen Trittin og Renate Künast. Har markeret sig med modstand mod atomkraft og mod tilstedeværelse i Afghanistan.

Venstrefløjspartiet Die Linke, ledet af Oscar Lafontaine.

Inden der skal tales politik, henter Ramazan Degerli te så stærk som et hestespark.

Hans tysk er ikke perfekt, men modsat vennerne i den tyrkiske restaurant i Kreuzberg i Berlin er han statsborger og kan stemme til valget i Tyskland på søndag.

Og Ramazan Degerli stemmer på SPD, det socialdemokratiske parti. Blandt andet fordi han godt kan lide kanslerkandidaten Frank-Walter Steinmeier.

»Han er et godt menneske, tror jeg«, siger han.

LÆS ARTIKEL Rød-grønne vinder frem i Tyskland

Hvad angår Angela Merkel, Die Kanzlerin, skal hun og kristendemokraterne CDU ikke regne med hans stemme.

»Merkels parti gør kun noget for erhvervslivet, mens SPF kæmper for arbejderne«, siger den 36-årige tysker.

Tror på SPD
Selv arbejder han i et autoværksted, og han så gerne, at mindstelønnen blev hævet, fortæller han. Ligesom det er vigtigt for ham, at der bliver gjort noget ved arbejdsløsheden.

Mange af Berlins omkring 200.000 indbyggere mere tyrkiske aner bor i Kreuzberg. De kom oprindeligt hertil for i netop for at arbejde - som gæstearbejdere - men nu er omkring halvdelen af dem uden job, skriver Time Magazine.

Hvem stemmer folk generelt på her i Kreuzberg?

»Jeg tror, folk stemmer på SPD, men jeg ved det ikke«, svarer Ramazan Degerli og råber til en af vennerne, der er ved at vaske gulv i den nu lukkede restaurant.

Efter en hurtig diskussion på tyrkisk nikker de til hinanden, jo, de fleste i Kreuzberg stemmer socialdemokratisk.

Hylder Willy Brandt
Den vurdering bakkes op af Ramon Montarzi på 53 år. Han er oprindeligt fra Malta, arbejder i et pizzeria lidt længere nede af gaden og hilser på kunderne med et bredt »bona sera«.

»Jeg stemmer SPD. Det er et traditionsrigt parti, der har fostret mange historiske personligheder, som Willy Brandt og Helmut Schmidt. SPD står for en social samvittighed, og sådan har det altid været!«, siger han, da politiken.dk stikker hovedet inden for til et besøg kort før lukketid.

Også han vurderer Kreuzberg som et socialdemokratisk mekka.

»Folk her stemmer på SPD eller på De Grønne, tror jeg på«, siger han.

'Han er en værre en'
Det borgerlige parti FDP, anført af Guido Westerwelle, skal ikke regne med at få kærligheden at føle fra folk i den multikulturelle bydel, vurderer Ramon Montarzi.

»Der er ingen, der vil stemme på ham (Westerwelle, red.), han er en værre en!«.

Heller ikke det venstreorienterede parti Die Linke, som generelt har stået godt i meningsmålingerne, kan bruges til meget i Ramon Montarzis øjne.

»Dem vil jeg ikke stemme på, de har lidt for meget indflydelse fra DDR. Det gør mig ikke noget, at de er venstreorienterede, men jeg kan ikke lide arven fra DDR«.

LÆS OGSÅPirater, kristne og dyrevenner kæmper mod Merkel

Ingen stemmeret efter 35 år
Udenfor i den lune aften sidder Ahmed Deniz og holder pause fra arbejdet som afrydder i endnu en af de mange food-restauranter.

Han deler ikke modviljen mod Die Linke, men han vil nu hellere stemme på SDP. Hvis altså han kunne.

Den 35 år gamle tyrker har boet i Tyskland hele sit liv, men på grund af begrænsningerne for dobbelt statsborgerskab har han beholdt sit tyrkiske pas og aldrig fået et tysk, så han kan ikke sætte kryds ved valget på søndag.

Diskussionen om mulighederne for dobbelt statsborgerskab er særdeles vigtig for Ahmed Deniz, når der tales politik. Og netop her har SPD gået i front med et forslag om, at også indvandrere uden for EU skal have dobbelt statsborgerskab.

»Min far har boet her 50 år. Han kan heller ikke stemme. Det er et meget vigtigt emne for os«, understreger han.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer