Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Internationalt 28. okt. 2009 KL. 22.40

Bekendt: Terrorsigtet er »en flink fyr«

Den sigtede Tahawwur R. i den dansk-amerikanske terrorsag beskrives af en bekendt i retten som et godt menneske.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Der var mødt cirka 50 mennesker op til dagens retsmøde i Chicago, hvor dommeren udskød sin beslutning om, hvorvidt den terrorsigtede Tahawwur R. kan løslades mod kaution.

Blandt de fremmødte var Muhammed Suleman, som overfor journalisterne i retten beskrev sig selv som en bekendt af Tahawwur R, der er sigtet i den dansk-amerikanske terrorsag.

De har sammen deltaget i flere forskellige begivenheder i Chicagos muslimske samfund, blandt andet begravelser.

»Jeg kender ham fra området, og han virker som en flink fyr«, sagde Muhammed Suleman, der ikke ønskede at udtale sig om, hvorvidt sigtelsen mod hans bekendte er sand.

»Men hvis det er rigtigt, er det meget trist«, sagde han.

LÆS ARTIKEL Terrorsigtet skal blive bag tremmer

Den 48-årige canadiske statsborger Tahawwur R er sammen med den 49-årige amerikaner David Coleman Headley af det amerikanske forbundspoliti, FBI, sigtet for at planlægge angreb mod Morgenavisen Jyllands-Posten.

Tahawwur R. formodes at være pengemanden bag planerne, mens den anden, David Coleman Headley, i flere omgange har været i Danmark og filme blandt andet Jyllands-Postens kontorer i København og Århus.

Nægter planer om drab
David Coleman Headley har erkendt, at han ønskede at slå Jyllands-Postens karikaturtegner Kurt Westergaard og avisens kulturredaktør, Flemming Rose, ihjel, fordi de henholdsvis tegnede og trykte én af de såkaldte muhammedtegninger af flere omgange.

Tahawwur R. afviste sigtelsen.

Mulighed for højere straf
Sagens anklager, Daniel Collins, præsenterede ganske kort før retsmødet modparten for, at der vil komme yderligere sigtelser mod Tahawwur R. Sigtelser, der ved domfældelse kan udløse en straf på op til 30 års fængsel.

Derfor prøvede anklageren også at sandsynliggøre, at den sigtede forretningsmand har et godt incitament til at flygte. Men indtil videre er beslutningen om løsladelse mod kaution altså udskudt.

LÆS ARTIKEL Rygterne løber blandt terrormistænkts naboer

Dommeren bad anklagere og forsvar komme igen tirsdag og gav i mellemtiden myndighederne ordre til at give Tahawwur R. lægebehandling.

Den terrorsigtede far til tre har klaget over smerter i ryggen og over, at han er blevet holdt i håndjern under de seneste dages konsultationer med sin advokat.

GRAFIK Terrorplanen mod Jyllands-Posten

Terrorplaner mod JP

David Coleman Headley: 49 år. Født i Pakistan, men flyttede siden til USA. Er i dag amerikansk statsborger.

Har tidligere boet i New York, men har de seneste år boet i en lejlighed i det pakistansk-indiske kvarter i Chicago sammen med sin kone og sine tre børn.

Ifølge FBI besøgte han to gange i år Danmark for at spionere mod Jyllands-Posten. FBI har oplyst, at han ved sin anholdelse tilstod terrorplanerne mod avisen.

Tahawwur Rana: 48 år. Født i Pakistan, men flyttede som voksen til Canada og er i dag canadisk statsborger. Alligevel bor han med sin familie i et hus i det pakistansk-indiske kvarter i Chicago få gader fra David Headleys lejlighed.

De to har kendt hinanden, siden de som unge gik på en militærskole sammen i Pakistan.

Ejer flere forretninger i Chicago. FBI mener, han delvist har betalt Headleys rejser til Danmark og på forskellig vis bistået med planlægningen af terrorangrebet mod Jyllands-Posten.

Udover de to anholdte har tre mænd været involveret i terrorplanerne

Ilyas Kashmiri: En 45 år-årig pakistaner, bosat i Pakistan. Kashmiri er operationschef i organisationen Harakat-ul-Jihad-Islami, der har forbindelse til terrornetværket al-Qaeda. Han er på fri fod og anses for at være blandt de mest eftersøgte terrorister i verden. Der er udlovet en dusør på tre millioner kroner på Kashmiris hoved.

’Medlem A’ fra Lashkar-e-Taiba: Er medlem af den pakistanske terrororganisation Lashkar-e-Taiba, som blandt andet stod bag det blodige terrorangreb i Mumbai i Indien sidste år.

Abdur Rehman Hashim Syed: Tidligere officer i den pakistanske hær. Er nu gået på pension.

Ifølge FBI har han været kontaktleddet mellem Headley og Rana og de to pakistanske terrororganisationer Lashkar-e-Taiba og Harakut-ul-Jihad-Islami i planlægningen af terrorangrebet mod Jyllands-Posten.

FBI mener, at Headley adskillige gange har besøgt ham i Pakistan.

Ifølge Politikens oplysninger er Rehman nu tilbageholdt af de pakistanske myndigheder, men det har foreløbig ikke været muligt at få oplyst, hvordan han forholder sig til sigtelserne imod ham.

Headley besøgte Danmark to gange, i januar og juli 2009.

Under dække af at arbejde for Tahawwur HR's immigrationsbureau besøgte han Morgenavisen Jyllands-Postens kontorer på Kongens Nytorv i København under påskud om at ville annoncere i avisen.

Han har filmet flere bygninger i Danmark. PET oplyser, at det blandt andet drejer sig om bygningerne på Kongens Nytorv samt Hovedbanegården.

Headley har desuden erklæret, at han var parat til at slå tegneren Kurt Westergaard og kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten Flemming Rose ihjel.

I 2005 oplevede forfatteren Kåre Bluitgen, at flere tegnere var bange for at illustrere hans børnebog om profeten Muhammed.

En frygt, der skyldtes, at det ifølge visse fortolkninger af islam er forbudt at tegne profeten.

Som reaktion på dette trykte Morgenavisen Jyllands-Posten 30. september 2005 12 tegninger af profeten. En af disse, tegnet af Kurt Westergaard, forestillede Muhammed med en bombe i turbanen.

Protesterne over tegningerne udviklede sig gradvist, og i løbet af 2006 blussede det op. Flere steder i verden blev danske varer boykottet, danske flag brændt af og ambassader angrebet.

I februar 2008 afslørede Politiets Efterretningstjeneste (PET) at to mænd havde planer om at myrde Kurt Westergaard. Dagen efter var hans tegning af manden med bombe i turbanen i en række danske aviser, herunder Politiken og Berlingske Tidende.

Det fik hadet mod Danmark til at blusse op igen. Al-Qaeda har meget aktivt brugt genoptrykningen til at mobilisere fundamentalister over hele verden.

PET vurderer, at det i særlig grad er den anden trykning af tegningerne, som nu udgør en trussel mod danske interesser.

30. sep. 2005 Muhammed-tegningerne bringes første gang

2006 Daood Gilani skifter navn til David Coleman Headley.

13. feb. 2008 17 danske dagblade genoptrykker Muhammed-tegningerne.

Aug. 2008 - 7. dec. 2008 Headley opholder sig i Pakistan, hvor han udarbejder en huskeliste til sine besøg i Danmark.

15. jan. 2009 Headley besøger Danmark. Han besøger blandt andet Jylland-Postens kontorer på Kgs. Nytorv og i Viby J under påskud af at ville annoncere. Besøget var planlagt af Tahawwur H. Herudover filmer han både Københavns Hovedbanegård og JP’s kontorer på Kgs. Nytorv.

23. jan. 2009 Headley rejser direkte til Pakistan, hvor han møder ’Mellemmanden’ tæt ved grænsen til Afghanistan. Han har kontakt til Tahawwur H i Chicago via email og telefon. Deres korrespondance bliver fulgt af FBI.

26. jul. 2009 Headley besøger igen København og vender tilbage til Chicago for at færdiggøre terrorplanerne.

Sep. 2009 En af bagmændene til terrorangrebene, Ilyas Kashmiri, der opholder sig i Pakistan, bliver dræbt af et førerløst amerikansk fly. Der opstår hektisk korrespondance mellem de øvrige fire. Tahawwur H og Headley er enige om, at missionen skal gennemføres.

30. sep. 2009 Det forlyder, at Kashmiri alligevel ikke er blevet dræbt.

3. okt. 2009 Headley anholdes af Chicagos FBI Joint Terrorism Task Force i O’Hare Lufthavnen i Chicago. Han er på vej til Pakistan, men PET og FBI vurderer, at terrorplanerne er så fremskredne, at de anholder ham. Headley har flybilletter fra Atlanta til København den 29. oktober på sig, da han bliver anholdt.

18. okt. 2009 Tahawwur H anholdes af FBI i sit hjem i Chicago. Myndighederne ransager fire steder. Headleys hjem, Ranas hjem, Tahawwur H's virksomhed, First world immigration service og en gård, som Tahawwur H ejer.

27. okt. 2009 FBI og PET fortæller, at de har anholdt to personer for terrorplaner mod Danmark.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer