Politiken.dk har spurgt Sydasienkorrespondent Simi Jan om, hvad det betyder, at anden valgrunde i Afghanistan nu er aflyst, og Hamid Karzai er erklæret som vinder:

»Det kommer jo ikke som den store overraskelse, at man vælger at aflyse valget på lørdag. Efter Abdullah Abdullah har trukket sig, kan man simpelthen ikke retfærdiggøre, at en masse mænd fra Nato skal sørge for sikkerheden og dermed risikere deres liv og lemmer ved et valg med kun én kandidat«.

Så det er det rigtige at gøre?

»Ja, helt sikkert. Både for det internationale samfund, men også afghanerne selv. I et land hvor taleban er på fremmarch og så sent som i sidste uge angreb FN, kan man hverken forsvare at sætte afghanske eller internationale styrker til at stå vagt ved valgstederne, når der kun er én kandidat at stemme på. Det ville være vanvid. Men nu er hele valgets legitimitet så igen ét stort spørgsmålstegn. Og det er jo også en katastrofe«.

Hvad skal der så ske nu?

»Godt spørgsmål. Jeg talte med en analytiker, som retter en kraftig kritik mod Vesten. Han pointerer, at hele valgprocessen har været en fiasko, og det bliver det internationale samfund nødt til at erkende, før Afghanistan kan komme videre. Ifølge ham er den eneste rigtige løsning, at man laver en slags Bonn-konference som i 2001, hvor man samler hele det internationale samfund, går helt ned i roden på problemet og tager nogle beslutninger på Afghanistans vegne«.

Var det ikke netop meningen, at afghanerne selv skulle tage beslutningerne?

»Jo, men når man ved valget 20. august må annulere over en million stemmer, er det jo dybt pinligt. Og hvis man gennemførte en valgrunde med én kandidat, ville det virkelig være en dårlig vittighed. Problemet er, at nu har Taleban et bedre argumnent overfor afghanerne: 'Det holder ikke det dér amerikanske projekt, det kan I godt se ikke? Det er uislamisk og hører ikke til her'«.

Var det så smart af Abdullah at trække sig?

»Ja, det var det virkelig. Han er jo en rigtig snu taktiker og en politisk begavelse. Han fik jo blot 27 procent ved sidste valg, så han vidste jo godt, at han ville tabe på lørdag. Derfor trækker han sig med æren i behold og kommer i manges øjne til at virke som ham den fornuftige, den ærlige politiker, manden med principper. Han bliver betragtet som offer, men går med æren i behold. Det betyder meget på de kanter og kan komme ham til gode på længere sigt«.

Og på kort sigt?

»Måske også på kort sigt. Der bliver jo helt sikkert arbejdet på højtryk dernede i øjeblikket. Ban Ki-moon er der, og man har sandsynligvis forsøgt at lave en magtfordelingsaftale, der kunne give Abdullah en del af kransekagen. Men det er ikke sikkert, det bliver aktuelt nu, når Karzai er udråbt som vinder«.

Ville Karzai gå med til det?

»Det er svært at sige. Karzais regering lider meget under korruptionen i Afghanistan. Der er hele tiden mange amerikanske angreb, hvor civile bliver dræbt, og befolkningen mener ikke, at Karzai gør nok for at forhindre det. Den afghanske befolkning mister lige så langsomt tiltroen til det demokratiske projekt, og det kunne en koalitionsregering mellem de to modstandere måske hjælpe på et stykke hen ad vejen. Men i afghansk politik kan alting ændre sig fra det ene minut til det andet, så vi må bare vente og se«.